Tilbage til Kogebog - Koreanske Opskrifter
Bulgogi
|
Bulgogi er en af de mest populære retter i Korea. Har man været i Korea, har man sikkert prøvet Bulgogi. Bulgogi laves af oksekød, skåret i tynde skiver og marineret i sojasauce, sukker, sesamolie og risvin. |
Ingredienser |
1 Kg oksebov (eller andet oksekød)
Til marinaden:
5 spsk. brun rørsukker
6 spsk. sojasauce
4 spsk. sesamolie
2 spsk. sesamfrø
8 spsk. Sake (eller anden risvin)
4 fed hvidløg, fint hakket
2 mellemstore løg, fint hakket
4-6 gulerødder
6 forårsløg
Fremgangsmåde |
Skær okseboven i ca. 2 mm tynde skiver, på tværs af fibrene.
Oksekødet skæres bedst når det stadig er lidt frosset.
Fersk oksekød kommes 2 timer i fryser og skæres derefter i skiver.
Bland oksekødet godt sammen med marinaden og lad denne marinere i mindst 2 timer
(evt. natten over).
Tag kødet ud af marinaden og steg kødet i en pande under kraftig varme.
Hvis der dannes for meget væske i panden, hæld denne fra, da kødet ikke skal
koge men steges til dette er brunt.
Ønskes en sovs, kan væsken/marinaden gemmes og tilsættes kødet eftersom dette
er brunt.
Skær gulerødder på langs i tynde strimler 3×3 mm.
Skær forårsløg i 3-4 cm lange stykker.
Opvarm olie i en pande og lynsteg grønsagerne i få minutter under kraftig
varme.
Tilsæt grønsagerne til kødet og server med basmatis.
Tip: Haves ikke risvin, kan denne erstattes med riseddike. Kan købes hos en asiatisk købmand. Der findes mange udgaver af Bulgogi. Denne udgave indeholder de primære ingredienser. I Andre udgaver tilsættes en frugt (Kiwi, æble eller bære), som blendes sammen med marinaden. |