Tilbage til Kogebog - Tilbage til Udenlanske Opskrifter

Tyrkisk kartoffelgryde med kogt kød (skært oksekød i tern)

Ingredienser (4 pers)

500 g skært oksekød
1 spsk. olie
2 fed hvidløg
2 løg
1 squash
1 dåse flåede tomater
1/2 dl tomatpure
2 1/2 dl vand
1 spsk. stødt spidskommen
2 tsk. tørret oregano
1 kg kartofler
2 tsk. salt
1 tsk. peber

Fremgangsmåde

1. Kødet skæres i terninger, der er ca. 2x2 cm og brunes i olien sammen med de pressede hvidløgsfed i en tykbundet gryde.
2. Løget skrælles og deles i kvarte. Squashen skæres i 3 cm stykker, som deles i kvarte. Løg og squashstykker steges sammen med kødet et par minutter.
3. Flåede tomater, tomatpure, vand og krydderier tilsættes. Lad det hele koge ved svag varme i 30 minutter.
4. Kartoflerne skrælles, deles i kvarte og tilsættes gryden. Sørg for at kartoflerne er dækket af væske. Det hele koger endnu i 30 minutter.
5. Smag til med salt og peber. Servering
Hakket persille drysses over.