Tilbage til Kogebog - Danske Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN

 

Wienerschnitzel klassisk

Beskrivelse

 

 

 

Ingredienser

175 g. wienerschnitzel af kalveinderlår

Panering:
10 g. Hvedemel
1 æg
10 g. Rasp

35 g. Smør til stegning af kød
1 skive citron
20 g. Kapers
2 Ansjoser/benløse sild/sardeller
5 g. Høvlet peberrod

130 g. Kartofler
10 g. Smør stegning af kartofler
70 g. Ærter
20 g. Smør til sovs

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne og kog dem 15 min. til de er næsten møre.
Lad dem køle af. (Skyld eventuelt med kold vand).

Imens kartoflerne koger laves "drengen".
Skær en citronskive, læg kapers, høvlet peberrod og til sidst to ansjoser på.

Bank kødet med en kødhammer. (det gør kødet mere mørt og sikrer at det er lige tykt alle steder).
Panér kødet, først i mel, æg, til sidst rasp.

Skær kartoflerne ud i passende stykker (evt. kvarte).
Steg dem i lidt smør på en varm pande ca. 5 min.
til de får en pæn gylden farve.

Varm en pande godt op med smør, vent til det har bruset af og steg kødet 3-4 min på hver side, afhængigt
af tykkelsen. Krydr med salt og peber.

Kom en ny klat smør på den samme pande og brus af. Dette udgør smørsovsen.

Til sidst blancheres (koges) ærterne 2-3 min i letsaltet vand.