Tilbage til Kogebog - Danske Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN

 

Medisterpølse med grov mos og stuvet kål

Beskrivelse

 

 

 

Ingredienser

400 g medister
½-1 spsk olie

Stuvet kål med ærter:
1 stor spidskål eller en lille hvidkål, ca. 800 g
1-2 løg
3-4 dl minimælk
Salt og peber
100 g ærter, friske eller frosne

Tilbehør
800 g kartofler
2 - 3 dl minimælk
1½ spsk smør
Persille

Fremgangsmåde

Vask og skræl evt. kartoflerne.
Skær dem i mindre stykker og kog dem møre i letsaltet vand.
Hæld vandet fra. Mos kartofler groft med en gaffel.
Tilsæt mælk og smør. Smag til med salt og peber.
Skyl og hak persille, som drysses på ved servering.

Mens kartofler koger:
Lad olien blive varm på en pande ved god varme.
Olien skal være så varm, at ”det siger lyde”, når medisterpølsen lægges i en spiral på panden.
Brun den 2 minutter på hver side, skru ned til middel varme og steg ca. 15 minutter.
Vend medisterpølsen ca. hvert andet minut.
Medisterpølse skal være gennemstegt.
Stik evt. i den med en kødnål og se om kødsaften, der løber ud, er klar, så er medisterpølsen gennemstegt.

Mens medisterpølsen steger:
Skyl kålen, fjern de yderste blade, hvis de er bløde.
Snit kålen.
Pil løget og skær det i tern.
Kom kålen, løget og mælken i en gryde eller på en pande ved god varme.
Vend jævnligt i kålen, til den er mør og der kun er lidt væske tilbage.

Smag til med salt og peber.
Vend ærterne i lige før servering.