Tilbage til Kogebog - Danske Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN

Copyright © 1996 Danish Zhang. All rights reserved. Revised: november 01, 1996

Stegt Hornfisk

Beskrivelse

 

 

 

Ingredienser

Dressing:
3.5 dl. syrnet fløde 9%
1 tsk. stødt koriander
0.5 tsk. groft salt
friskkværnet peber

Salat:
2 pillede appelsiner i både (ca. 200 g.)
200 g. fintsnittet hvidkål
1 æble i tynde både fx gloster (ca. 125 g.)

Stegt hornfisk:
2-3 udbenede hornfisk (ca. 400 g)
1 spsk. sød mild sennep
2 spsk. rugmel
0.25 tsk. groft salt
25 g. smør

Tilbehør:
1000 g. kartofler

Fremgangsmåde

Dressing:
Smag syrnet fløde 9% til med koriander, salt og peber.
Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 1/2 time.

Salat:
Fjern hinderne fra appelsinbådene.
Læg hvidkål i et fladt fad og fordel herpå appelsin- og æblebåde.
Hæld dressingen over salaten og stil den tildækket i køleskabet.

Stegt hornfisk:
Halver hornfiskene på tværs.
Pensl kødsiden med sennep.
Fold hornfiskene på tværs og luk dem med en kødnål.
Vend dem i en blanding af rugmel og salt.
Lad smørret gyldne i en pande og steg hornfiskene ca. 5 min. på hver side.

Tips:
I stedet for hornfisk kan anvendes sild.