Tilbage til Kogebog - Danske Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN |
Copyright © 1996 Danish Zhang. All rights reserved. Revised: november 01, 1996 |
Beskrivelse |
|
|
|
500 g jomfruhummerhaler
1 dl olivenolie
2 spsk honning
1/2 bdt persille eller basilikum
1 skalotteløg (stort)
salt
peber
hjertesalat eller lignende
Blend olie, honning, persille/basilikum og skalotteløg sammen til en
dressing.
Smag til med salt og peber.
Flæk forsigtigt skallen på jomfruhummerhalerne med en skarp kniv, så skallen
er nemmere at pille af efter tilberedning.
Skær i siden, så du ikke skærer ind i selve "kødet".
Læg jomfruhummerhalerne i et ildfast fad og smør lidt af dressingen på.
Resten af dressingen bruges ved serveringen.
Bag i ovnen ved 200 grader i 10-12 minutter.
Skyl salatbladene og anret jomfruhummerhalerne derpå.
Hvis du vil gøre det så nemt så muligt at spise, så pil skallerne af halerne
inden servering (det kan godt være noget fedtet stads at gøre ved
middagsbordet).
Server dressingen og brød til.
Hvis retten skal bruges som hovedret er der nok til 2 personer, men til en forret er der til 4 personer.