Tilbage til Kogebog - Danske Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN |
Copyright © 1996 Danish Zhang. All rights reserved. Revised: november 01, 1996 |
Beskrivelse Shepherd’s pie er en rigtig efterårsret, der oprindeligt laves på hakket lammekød, men jeg laver den her med magert hakket oksekød. Pie’en er en krydret kødsauce, dækket af kartoffelsne eller kartoffelmos med parmesanost på toppen. |
|
1 stort gult løg – skæres i fine tern
1 stor gulerod – skæres i fine tern
2 fed hvidløg – rives fint eller presses
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
600 g magert hakket oksekød
salt og friskkværnet sort peber
2 spsk. Worcestershire sauce (Lea & Perrins, fås i
supermarkeder)
1 lille ds. koncentreret tomatpuré
1 lille bdt. frisk timian, gnides mellem håndfladerne, så
bladene falder af stilkene
2 kviste frisk rosmarin, nålene hakkes fint
2,5 dl rødvin
Mosen:
4 bagekartofler
Topping:
1 spsk. rapskimolie
fintrevet parmesanost
Sidesalat:
1 grøn krølsalat, hovedsalat, iceberg eller romaine
olie-eddike-dressing:
Ryst 1 dl ekstra jomfruolivenolie med ½ dl mørk balsamico
eddike, havsalt og friskkværnet sort peber
1. Tænd
ovnen på 200 grader.
2. Vend løg, gulerod og hvidløg i
en gryde, et minuts tid.
3. Kom kødet ved, krydr med salt
og peber og vend det godt til det er ’gråt’ og findelt.
4. Kom Worcestershire sauce,
tomatpuré, timian og rødvin ved. Lad saucen simre, mens du skræller og koger
kartofler:
5. Skræl og skær kartofler i
tern, kog disse møre, hæld vandet fra og mos dem, eller pres dem gennem en
kartoffelmospresse (her får du kartoffelsne).
Hvis du moser, så mos med rapskimolien og lidt salt, hvis du laver kartoffelsne,
dryp da med olien og drys ganske let med salt ovenpå sneen.
6. Smag kødsaucen til og læg den
i et fad.
7. Læg kartoffelmos eller sne
over, hvis sne dryp med olie og drys let med salt.
8. Riv parmesanost over i et let
lag.
9. Stil pien i ovnen ved 200
grader, til den er let gylden på overfladen, ca. 15 min. Og i de 15 min. kan du
skylle, tørre og anrette salat med dressing.
Nogle vælger at drikke rødvin til Sheperd’s pie. Her kan jeg anbefale en
argentinsk pinot noir, men en god krydret øl fra en dansk mikrobryggeri er også
oplagt, fx New York Lager fra Nørrebro Bryghus, fås stort set i alle
supermarkeder.