Tilbage til Kogebog - Danske Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN |
Copyright © 1996 Danish Zhang. All rights reserved. Revised: november 01, 1996 |
Beskrivelse |
|
|
|
1 stort løg
Smør til stegning
1000 g oksetern
4 store gulerødder
Oksekødsfond eller bouillon
3 dl vand
2 tsk salt
Peber
5 laurbærblade
4 dl sødmælk
1/4 liter piskefløde
400 g cocktailpølser
400 g bacon i tern
Sovsekulør
Sovsejævner
Pynt:
Persille
Hak løget fint og svits det i smør i en stor gryde.
Tilsæt oksekødet og steg det til det er brunet.
Skræl gulerødderne og skær dem ud i tynde stave og sæt dem til side.
Kom vand og oksekødsfond (eller bouillon) ned til kødet og rør det rundt.
Tilsæt salt, peber og laurbærblade samt mælken.
Lad retten simre på lav varme med låget på skrå på gryden i cirka 45-50
minutter.
Imens retten står og simre steges pølserne og baconen på hver sin pande.
Kom pølserne og baconen i en skål med et stykke stanniol eller en tallerken over
skålen for at holde dem varme.
Når kødet har simret i 45-50 minutter tilsættes gulerødderne og piskefløden samt
lidt kulør.
Lad retten simre videre i 10 minutter.
Nu skulle kødet gerne være helt mørt og lækkert.
Kom herefter sovsejævner i retten til sovsen har en passende tykkelse og smag
til med salt og peber.
Server vintergryden i en stor skål eller et fad med bacon, pølser og persille
ovenpå.