Tilbage til Kogebog - Danske Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN |
Copyright © 1996 Danish Zhang. All rights reserved. Revised: november 01, 1996 |
Beskrivelse
|
|
|
|
80 g chorizopølse
1 løg
2 fed hvidløg
1 peberfrugt
1 spsk olie
1/2 tsk spidskommen
1/2 tsk stødt koriander
1/2 tsk chilipulver
140 g majs
1 ds kidneybønner
500 g hakkede tomater
2 dl vand
salt
4 æg
Frisk persille eller koriander
Tilbehør
ris eller tortilla
evt. avocado
Skær chorizoen i små stykker.
Hak løg, hvidløg og peberfrugt, og stil det klar.
Kom olien i en stegepande, og svits chorizoen i 3-4 minutter.
Tilsæt derefter løg, hvidløg og peberfrugt, og svits videre i 2 minutter.
Tilsæt spidskommen, koriander og chilipulver, og svits i yderligere 2 minutter.
Dræn majsene og kidneybønnerne (hvis de er fra dåse).
Tilsæt dem sammen med de hakkede tomater og vandet.
Bland retten, og lad den komme op og koge.
Skru derefter ned på middelvarme, og lad den simre, mens du forbereder det
valgte tilbehør.
Smag retten til med salt, og klæk derefter æggene ud direkte i retten.
Det er nemmest at klække æggene ud et ad gangen i et lille glas/en lille kop og
derefter gøre lidt plads til dem i retten med en ske, før man hælder dem i.
Lad æggene simre med i ca. 7-10 minutter.
Du kan evt. sætte et låg på, men pas på, at æggene ikke får for lang tid, for så
bliver de gummiagtige i konsistensen.
De må gerne være bløde i midten.
Server dine huevos rancheros med det samme, så æggene stadig er friske.
Tip:
Hvis du gerne vil lave retten i god tid, kan du undlade æggene i første omgang
og i stedet lave spejlæg lige inden, du vil servere retten.