Tilbage til Kogebog - Danske Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN

Copyright © 1996 Danish Zhang. All rights reserved. Revised: november 01, 1996

Ungarsk Gullasch suppe

Beskrivelse


 

   

Ingredienser

150 g gourmetbacon (altså nettovægt, hvor der er skåret ’hud’ fra noget af det synlige fedt)
1 gule løg
½ rød chili
1 røde peberfrugter
1 gulerødder
1/4 knoldselleri
1 bagekartofler
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 spsk paprika, der findes 3 slags: Delikatesse paprika, som er den milde. Rosen paprika, der er den stærke, som jeg ville bruge her, men så findes der også en røget paprika
salt og friskkværnet sort peber
500 gr oksekød: klump eller inderlår, som skæres i tern
1 ds hakkede tomater, naturel, ikke noget med ’med hvidløg, basilikum eller chili’
1 spsk koncentreret tomatpuré
1buket frisk timian, skyllet og bundet med køkkensnor

Tip til topping
E
n spsk creme fraiche 18 eller 38%

Tip til tilbehør: lunt lyst rustikt brød

Fremgangsmåde

Skær bacon i ½ cm tykke skiver og bagefter ca. 1 cm brede stave på højkant.
Steg dem semigyldne på en tør pande, hvor du således steger lidt af fedtet fra.
Læg dem herefter på fedtsugende papir, som i DK er køkkenrulle, fordi vi ikke har det fedtsugende papir på markedet, desværre!

Skræl og del løg, læg små snit og hak nu i ganske fine tern.

Skyl og del chili, fjern kernerne og hak kødet fint.
Husk ikke at have børn stående i øjenhøjde med det skærebræt, hvor chilien hakkes!
Skyl kniv, fingre og bræt efter du er færdig med chilien.

Skyl og skær peberfrugterne, minus stilk og kerner, i små tern.

Skræl, skyl og skær gulerødder, selleri og kartofler i små tern.

Du skal bruge en stor suppegryde, når du laver suppe til 12.
Jeg brugte en 8 liters gryde, altså hvor der er plads til, at 8 liter simrer stabilt.

Kom olien i gryden og kom nu løgtern og chili plus paprika og 1 spsk salt ved.
Lad det sautere, til løgene er bløde og blanke.
Kom nu kødet ved og vend godt.

Kom kartoffel- og selleritern ved og vend godt, herefter kommes gulerodstern ved, og de vendes godt, til sidst kommes peberfrugt- og bacontern ved, og disse vendes også godt.

Nu hælder du dåsetomaterne ved og den koncentrerede tomatpuré.
Varm godt op under omrøring og kom timianbuketten ved.