Tilbage til Kogebog - Danske Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN

Copyright © 1996 Danish Zhang. All rights reserved. Revised: november 01, 1996

Tandoori kylling

Beskrivelse
Virkelig nem tandoori kylling i en sovs bestående af yoghurt og indiske krydderier.
Skal blot blandes sammen, og så passer det sig selv i ovnen.

Saftig kyllingefilet i en cremet sovs med autentiske krydderier.

 

 

Ingredienser

 2 fed hvidløg
ca. 3 cm ingefær
600 g græsk yoghurt 10 %
6 spsk tandoori krydderi
2 tsk garam masala
2 tsk gurkemeje
1 limefrugt
salt
peber
1 spsk olie
4 kyllingebryster (store)
Evt. frisk koriander eller mynte eller persille

Fremgangsmåde

Riv hvidløg og ingefær eller hak det fint.
Bland det sammen med yoghurt, tandoori, garam masala, gurkemeje og limesaft i en skål.
Smag til med salt og peber.

Smør et ildfast fad med olie og hæld halvdelen af tandooriblandingen i bunden.
Læg kyllingebrysterne i fadet, og fordel resten af blandingen ovenpå kyllingen.

Lad gerne retten trække i køleskabet i en time eller mere (hvis det skal gå stærkt, kan det godt undlades).

Bag i en forvarmet ovn i 35-40 minutter ved 200 grader. I de sidste 10 minutter sættes ovnen på varmluft.

Drys evt. friskhakket koriander, mynte eller persille over ved servering.

Tilbehør til tandoori kylling

Servér f.eks. med ris og/eller naanbrød, dampet broccoli eller andre grøntsager og evt. en god chutney eller raita.