Tilbage til Kogebog - Danske Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN |
Copyright © 1996 Danish Zhang. All rights reserved. Revised: november 01, 1996 |
Honningmarinerede nødder med appelsin |
Dit ostebord bliver endnu mere interessant og lækkert
med disse honningmarinerede nødder med appelsin. |
Ingredienser |
3 dl blandede nødder (f.eks. hasselnødder, valnødder og mandler)
1,5 dl honning
1 økologisk appelsin (saft og skal)
Fremgangsmåde |
Rist nødderne i ovnen i ca. 12 minutter ved 150 grader.
Kom honningen i en gryde eller på pande.
Riv skallen af appelsinen og bland skallen samt saften fra appelsinen sammen med
honningen.
Kog det op, men pas på, at det ikke brænder på.
Kom de ristede nødder i honningen, og lad dem simre i to minutter.
Hæld massen på skoldede glas og stil dem på køl natten over, inden de skal
spises
Tip: Når du anretter et ostebord, skal du selvfølgelig sammensætte ostene efter din egen smag og præference. Men en god tommelfingerregel er, at du udvælger ostene, så du kommer godt omkring i både konsistens og styrke. Du kan komme langt med bare fire oste |