Tilbage til Kogebog - Asiatiske Opskrifter - Tilbage til Vietnam Opskrifter | Copyright © 1996 Danish Zhang. All rights reserved. Revised: november 01, 1996. |
Beskrivelse
|
|
|
|
Hoisin sauce
200 g hoisin sauce
1 dl vand
4 spsk. jordnøddesmør
sriracha chilisauce (efter smag)
Sød chilisauce
4 dl sød chilisauce
1 spsk. fiskesauce
0.5 stk. saft fra en halv lime
3 kvist koriander
1 stk. forårsløg
Svinekødspyd
4 stk. nakkekoteletter
2 spsk. soja
1 tsk. paprika
sort peber
8-12 stk. træspyd
Kyllingespyd
2 stk. kyllingebryst
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. chiliflager
2 spsk. sesamolie
2 spsk. sesamfrø
salt og peber
8 stk. træspyd
Grøntsagssnacks
8 stk. små gulerødder
4 stk. blegselleristilker
200 g kinaradiser
0.5 stk. blomkål eller anden kål
0.5 stk. romainesalat
Hoisin sauce:
Kog hoisinsauce op med vand.
Tilsæt jordnøddesmør og rør rundt.
Kog det op.
Sluk for blusset og lad det køle af.
Inden serveringen tilsættes chilisaucen.
Sød chilisauce:
Hak koriander og forårsløg rigtigt fint.
Bland koriander, forårsløg, chilisauce, fiskesauce og limesaft sammen.
Smag evt. til med mere fiskesauce, hvis du gerne vil have det mere saltet.
Svinekødspyd:
Skær kødet ud i store tern og læg det i en skål.
Bland soja, paprika, peber og kødet sammen og lad det hvile i 2-3 timer.
Læg kødet på spyd og lav dem alle færdige.
Grill enten kødet eller steg på en pande med lidt olie.
Grill/steg kødet 1-2 minutter på hver side (det afhænger af, hvor store stykker
kødet er skåret ).
Anret på en tallerken.
Kyllingespyd:
Skær kødet ud i tern og læg det i en skål. Bland gurkemejer, chiliflager,
sesamolie, salt, peber og kødet sammen og lad det hvile i 2-3 timer.
Læg kødet på spyd og lav dem alle færdige.
Grill enten kødet eller steg på en pande med lidt olie.
Grill/steg kødet 1-2 minutter på hver side (det afhænger af, hvor store stykker
kødet er skåret).
Anret det på en tallerken og drys sesamfrø over inden serveringen.
Grøntsagssnacks:
Skyl grøntsagerne og skær blegselleri og kinaradiser i lange stave.
Skær blomkål i små buketter og anret det hele på et fad.
Læg grøntsagerne, svine- og kyllingespyd på bordet med de 2 forskellige saucer.
Her kan gæsterne selv kombinere, hvilke kød eller grøntsager de vil spise til de
to saucer.
Grøntsagerne er perfekt skåret til at bruge som snack og dip i saucerne.