Tilbage til Kogebog - Asiatiske Opskrifter - Tilbage til Vietnam Opskrifter | Copyright © 1996 Danish Zhang. All rights reserved. Revised: november 01, 1996. |
Beskrivelse:Friske forårsruller eller sommerruller, som
de også kaldes er sprøde og friske og så kan de
fyldes med alt. Tryl f.eks. dine rester af
kylling, kød eller and om til lækre ruller. |
|
Pil rejerne, men lad halen være intakt.
Kog rejerne i ca. 2-3 minutter, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Læg nudlerne i blød i varmt vand i ca. 20 minutter, og dyp dem herefter i
kogende vand i ca. 10 sekunder.
Skyl dem hurtigt i koldt vand, og lad dem dryppe af i en sigte.
Skyl agurk, mynte og salat.
Skær agurken i stave.
Fyld en stor skål med koldt vand, og læg et rent viskestykke på bordet.
Dyp et stykke rispapir i vandet, tag det straks op, og læg det på viskestykket.
Læg to salatblade midt på det opblødte rispapir, og fordel tre mynteblade,
risnudler og agurkestave ovenpå.
Rul rullen en gang rundt, fold højre og venstre side ind mod midten, og rul
rullen færdig.
Sørg for, at der er fyld nok til ca. seks ruller.
Skær dem over i halve, og anret dem på et fad, så de står op.
Læg en tigerreje på hver rulle, og servér med hoisin-dip-sauce til.