Tilbage til Kogebog - Tilbage til Thailandsk Opskifter - Tilbage til FORSIDEN

Khao Phat - Stegte ris

Beskrivelse:

En favorit blandt de sarte maver og børnene på besøg i Thailand.
Eller bare en nødvendig pause fra det stærke mad. Jeg har endnu ikke nødt nogen der ikke har elsket stegte ris. Det er nemt, hurtigt og simpelt at lave og det smager fantastisk.

I Thailand er stegte ris en klassisk morgenmad eller frokost. Den bliver selvfølgelig også spist som aftensmad – men så spises den alene.
Stegte ris er ikke et alternativ til alm. hvide ris. Det er en selvstændig ret.

 

   

Ingredienser

4 æg.
1 stk. lime
½ agurk
1 stk. løg
2 fed hvidløg
1 tomat
1 rød chili
350 gr. jasmin ris
4 spsk. sesam olie
4 spsk. soyasovs (gerne en god soja sovs).
2 – 3 spsk. fiskesovs.
Friskkværnet sort peber.
Evt. kød. (mængde er efter smag, men regn med ca. 50 gr. kød pr. person i denne ret).

Fremgangsmåde


  • Kog først dine ris. Det kan klart anbefales at bruge kolde ris, gerne fra dagen før.
    Du kan sagtens koge dem samme dag, men jeg vil anbefale at risene er kolde.
    Ellers klæber de for meget sammen.

    Herefter blander du 2 æg og 1 spsk. soyasovs i en skål og pisker dem rigtig godt sammen.
    Skær agurken i fine skiver.

    Hak løg, hvidløg og chili fint.
    Skær lime i både
    Skær din tomat i mindre tern.
    Varm lidt sesam olie på en god wok.

    Når olien er rigtig varm tilsætter du blandingen af æg og soya og rører rundt indtil det er færdigt.
    Skub det til side i wokken, hvorefter du giver wokken lidt ekstra sesam olie.

    Tilsæt de hakkede løg og rør godt rundt.
    Rør løgene sammen med æggemassen.

    Tilsæt hvidløg og chili.
    Når du har blandet hele godt sammen, tilsætter du de kolde ris.

    Tilsæt til sidst de hakkede tomater, resten af soja sovsen og fiskesovsen og det hele blandes godt inden det serveres.

    Noter:
    Anret de stegte ris med agurk og lime og spejlæg på toppen.
    Bemærk at man ikke altid får spejlæg til ens stegte ris i Thailand. Men ikke desto mindre smager det fantastisk..