Lahb Gai er en populær thailandsk salat, der
stammer fra E-Sarn provinsen, der ligger i den
østlige del af Thailand.
Mad fra E-Sarn er typisk krydret og med masser
af saft, kraft og smag.
Denne ret kan enten spises alene eller sammen
med ris.
Det anbefales at bruge en klæbrig ristype som fx
jasmin ris.
Varm hønsefond i en mellemstor gryde og tilsæt hakket
kylling.
Kog et par minutter under omrøring til kyllingen er færdig.
Hæld vandet fra og lad kyllingen køle af.
Tilsæt derefter citronsaft, forårsløg, rødløg, mynteblade og
fiskesauce og rør rundt.
Smag evt. til med mere citronsaft, hvis du ønsker en mere syrlig
Lahb Gai.
Tilsæt tørret rød chili efter behag.
Tilsæt stegte ris og anret gerne med hovedsalat og koriander.
Stegte ris:
Varm en pande op ved stærk varme og tilsæt 1 dl ris.
Omrør til risene bliver brune.
Blend de stegte ris eller mal dem i en morter til de er helt
melagtige.