Tilbage til Kogebog - Tilbage til Thailandsk Opskifter - Tilbage til FORSIDEN

Gai phat king
Kylling stegt med ingefær

Beskrivelse

Ingefær bruges i Thailand på utallige måder. Både tørret og frisk som krydderi.
Den kan godt virke lidt "skarp" i smagen hvorfor det anbefales at vande den lidt ud før brug som beskrevet i opskriften.
Dette gør endvidere at ingefæren blødes lidt op.

Retten er meget nem og hurtig at tilberede.
Ingefæren skal være friskskåret for at give den rette smag.

 

   

Ingredienser

Ca. 250 g kyllingebryst (ikke frossen!)
1 spsk. vegetabilsk olie (F.eks. vindruekerneolie)
1 spsk. fiske sovs (Nahm plah)
½ kop frisk ingefær (King)
½ kop forårsløg
2-3 fed hvidløg
1 spsk. sød østerssovs (Nahm Man Hoi)
evt. lidt koldt vand

Fremgangsmåde

Skær kyllingebrystet i små, aflange stykker. (ca 0,5 cm x 4 cm).
Skræl ingefæren og skær den ud i aflange stænger på størrelse med tændstikker.
Læg ingefærstængerne i koldt vand tilsat lidt salt i ca. 10 min.
Skær forårsløgene ud i små mm - store skiver.
Knus hvidløgene og hak dem groft.
Varm olien op til den er rygende varm i en wok.
Tilsæt hvidløg og lad det netop begynde at tage farve. (Ca. 15 sek.)
Tilsæt kyllingestykkerne og hold det hele i god bevægelse med en spatel ell. lignende.
Tilsæt efter ca. 2 min. ingefær og fiskesovs.
Tilsæt efter yderligere 1 minut østerssovsen og rør godt rundt i retten med spatelen.
Hvis retten bliver for tør tilsættes evt. lidt koldt vand.
Tilsæt til sidst forårsløgene og tag wokken af varmen.
Spises som en af flere retter med Jasminris
  •