Tilbage til Kogebog - Tilbage til Thailandsk Opskifter - Tilbage til FORSIDEN

Yam nya
Stærk Oksekød salat

Beskrivelse

Retten beskrevet her kan med fordel benyttes når man har fået et stykke roastbeef (eller andet skært oksekød,- der må ikke være et gram fedt på eller i køddet!) til overs efter julefrokosten eller lignende.

Man kan dog ligeså godt stege et stykke kød specielt til denne meget friske og stærke ret. Det er meget vigtigt at kødet ikke er stegt tørt, men stadig er saftigt, gerne lyst rødt.

 

   

Ingredienser

Ca. 250 g roastbeef eller mør culotte
1-2 cherrytomater
1 lille rødløg
1 tsk. sukker
3-4 friske røde chili (Prik kii nuu)
saften af en halv citron
1 spsk. fiskesovs (Nahm plah)
5-6 salatblade
1 spsk. ukogte klisterris
2 spsk. friske korianderblade

Fremgangsmåde

Skær kødet ud i meget tynde skiver (kartontynde!), som igen skæres ud i stykker på ca. 2 x 2 cm.
Skær løget i to halve og dernæst i meget tynde skiver. (papirtynde!)
Knus chilien og hak den groft
Skyl salatbladene. Tør dem og riv et par af dem dem i mindre passende stykker
Hak korianderbladende meget groft
Rist klisterrisene på en tør pande til de tager farve og begynder at dufte. Køl dem lidt af og knus dem groft i en morter.
Bland alle ingredienserne, undtagen korianderbladene, grundigt i en skål
Bland de revne salatblade i
Halvdelen af de tørrede, knuste klisterris blandes i.
Sæt skålen i køleskabet i ca 1 time
Lige før servering lægges blandingen på de friske hele salatblade og pyntes med de groft, hakkede korianderblade og resten af de ristede, knuste klisterris.
Tips
Retten kan spises som en snack til et godt glas øl. F.eks. Singha som brygges i Thailand, men kan købes i specialforretninger bl.a. i København. Den kan dog ligeså godt indgå i et større middagskomplex som en glimrende ballance til tungere retter som f.eks. Gaeng.
Da retten er meget mager og frisk egner den sig desuden specielt til at spise efter en tung dansk julefrokost