Tilbage til Kogebog - Koreanske Opskrifter

Sop Ayam/Hønsesuppe

En fyldig og kraftig hønsekødssuppe med mange krydderier.
Opskriften er fra det malaysiske køkken. Lignende supper kendes fra det indonesiske køkken og andre asiatiske lande

Ingredienser  

1 høne
2 løg skåret i ringe
1 stk. kanel, ca. 3cm
5 grønne kardemommekapsler
5 nelliker
2 strå citrongræs
20 g glasnudler, hakket i 4-5 cm stykker
3 kartofler, skåret i 1×1cm tern
1 bundt friske korianderblade

Til Marinaden
1 (valnød stor) stk. ingefærrod
2 fed hvidløg
2 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt gurkemeje
(eller frisk gurkemejerod)

Fremgangsmåde  

Kog hønen i en stor gryde med vand, ca. 2-3 timer, skal være dækket med vand.
Tag hønen op og lad den afkøle.
Si suppen fri for skum og fedt.Tilbered marinaden.
Hak ingefærrod og hvidløg i mindre stykker.

Alle ingredienser til marinaden blandes og knuses i en morter eller blendes i en blender.
Skær hønsekødet i mindre stykker og fri fra knogler.
Bland kødet med marinaden.
Opvarm lidt olie i en gryde og svits løgskiver, kanel, kardemomme og nelliker heri.
Knus citrongræsset og tilsæt i gryden.
Tilsæt det marinerede kød og svits få minutter.
Spæd med suppen og tilsæt kartoffelstykkerne.

Lad retten simre i 10 minutter.
Tilsæt glasnudlerne og giv suppen et kort opkog.
Kom friske korianderblade i suppen og server.
 

Tip: