|
Beskrivelse |
|
|
|
150 gram oksekød i meget tynde strimler
½ agurk, halveret på langs og i skiver på en cm.
3 fed hvidløg, finthakket
Et stykke ingefær i tynde skiver
salt
Olie til at stege i
Kødet skal marineres i en blanding af:
1 tsk. Olie
1 tsk. Sojasauce
1 tsk. Majsstivelse
½ tsk. Natron, E nummer 500
Bland marinaden og lad kødet trække i den en halv times tid
Varm din wok op til fuld knald med to-tre spsk. Olie i.
Når den er varm steg kødet et par minutter. Bare lige til det begynder at brune.
Sæt kødet til side på en tallerken.
Kom lidt mere olie i wokken og varm igen op, denne gang lidt over medium
varme.
Kom ingefæren i og steg et halvt minut.
Tilsæt hvidløg og agurk og steg et minut.
Hæld nu kødet tilbage på wokken og lad det hele varme op sammen et minuts
tid.
Smag til med salt og hæld på en tallerken.
Retten kan fint serveres sammen med ris, eller nydes sammen med andre retter.