Tilbage til Kogebog -Tilbage til Kinesisk Kogebog

 

Sprød kinesisk and

Beskrivelse

 

 

Ingredienser

3 andebryster
3 spsk soya
1/2 tsk kinesisk 5-krydderiblanding
15–20 tørrede shitaki-svampe opblødt I vand
2 tsk friskrevet ingefær
2 fed hvidløg, finthakket
6 dl hønsebouillon
1/2 dl riseddike (tør sherry kan også gøre det)
3 spsk sesamolie
1 bdt forårslåg skåret I skrå skiver
1 ds vandkastanjer
Lys sovsejævner

Fremgangsmåde

Bland soya med 5-krydderi og gnid andebrysterne rigtig godt og grundigt med blandingen.
Gem overskydende soya-blanding.
Steg andebrysterne ved kraftig varme til de er brune hele vejen rundt – start med skindsiden nedad.
Læg dem til side

Hæld olien i wokken og svits ingefær og hvidløg i et minut eller to – pas på det ikke brænder på.
Smid herefter anden i sammen med de opblødte svampe og tilsæt riseddike, bouillon og den resterende soya-blanding – anden skal lige akkurat være dækket med væde. Lad det hele simre i ca. 45 minutter.

Tilsæt forårsløgene og vandkastanjerne og lad det hele simre i yderligere 5–10 minutter.

Tag andebrysterne op og jævn sovsen til den rette konsistens.
Skær så anden i passende skiver og smid det tilbage i sovsen.

Servér med ris.