|
Beskrivelse: |
|
200 g hakket svinekød
½ rød peberfrugt
½ frisk chili
2 tsk frisk ingefær
2 fed hvidløg
1 tsk vineddike
1 tsk sojasauce
1 tsk sukker, gerne rørsukker
¼ tsk salt
¼ tsk peber - helst sichuan peber
½ spsk olie
evt. 4 træspid
Sauce
2 gulerødder
1½ dl bouillon
1 spsk sojasauce
1 tsk sukker, gerne rørsukker
1 tsk majsstivelse
2-3 forårsløg
Pynt
evt. 1 frisk rød chili
Tilbehør
125 g glasnudler
Hak peberfrugten meget fint - som hakket persille.
Rør kødet sammen med peberfrugt, finthakket chili og ingefær samt knust hvidløg.
Tilsæt vineddike, sojasauce, sukker, salt og peber.
Form farsen til 8 små aflange eller runde frikadeller.
Varm olien på en pande ved god varme.
Læg frikadellerne på panden.
Brun dem ca. 1 minut på hver side.
Skru ned til middel varme og steg dem ca. 3 minutter på hver side.
Sæt evt. frikadellerne på træspid ved servering.
Skær gulerødderne igennem på langs og derefter i tynde skrå skiver og kog dem
næsten møre i bouillonen.
Tilsæt sojasauce og sukker.
Rør majsstivelsen ud i lidt koldt vand.
Hæld jævningen i saucen og lad den koge godt igennem.
Tilsæt groftsnittede forårsløg og smag saucen til med salt og peber.
Kog nudlerne efter anvisning på pakken.
Skær evt. en chili i tynde ringe og brug dem til pynt eller server dem til i en
skål.