Tilbage til Kogebog - Diabetes Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN
Pirogger med kødfyld |
|
Ingredienser |
Dej:
4 dl mælk
1 pk. gær (50 g)
2 tsk. sukker
2 tsk. salt
1½ spsk. olie
4 dl rugmel (ca. 200 g)
6½ dl hvedemel (ca. 400 g)
Fyld:
1 stort løg (ca. 90 g)
2 tsk. fedtstof
500 g hakket oksekød med højst 12 g fedt pr. 100 g
2 gulerødder (ca. 150 g)
3 spsk. koncentreret tomatpuré
salt, peber
Pensling:
1 æg
Fremgangsmåde |
Dejen:
Mælken lunes, og gæren udrøres heri.
Sukker, salt og olie røres i.
Rugmel og hvedemel tilsættes.
Hold lidt af hvedemelet tilbage.
Dejen æltes godt igennem, dækkes til med et viskestykke og sættes til forhævning
i ca. 30 min.
Fyldet:
Løget pilles og hakkes fint.
Løget svitses i fedtstoffet.
Oksekødet tilsættes og svitses med, til kødet har delt sig.
Gulerødderne skrælles og rives groft.
De revne gulerødder og tomatpureen tilsættes.
Kødfyldet smages til med salt og peber.
Fyldet hældes op i et fad og afkøles lidt.
Piroggerne:
Dejen slås ned og deles i 20 portioner.
Hver dejklump rulles ud på størrelse med en desserttallerken.
Ægget til pensling piskes sammen, og kanten på piroggerne pensles.
Kødfyldet fordeles på de 20 pirogger.
Fyldet lægges kun på den ene halvdel af dejen.
Den anden halvdel af dejen foldes henover fyldet, og kanterne trykkes sammen med
en gaffel.
Piroggerne lægges på en bageplade med bagepapir og efterhæver i ca. 10 min.
Piroggerne pensles med resten af ægget.
Piroggerne bages i ca. 12 min. ved 200 grader C på midterste ovnrille
Tip: Pirogger spises til frokost med en skål råkost eller snack grøntsager til.
|