| Tilbage til Hovedside | Tilbage til Kogebogen | Veggi liste |
Asparges - Anis - Asieagurk - Artiskok - Agurk - Brændenælde - Døvnælde - Sød kartoffel - Bladbede - Bladselleri - Blomkål - Broccoli - Brøndkarse - Bønner - Champignon - Courgetter - Dild - Drueagurk - Eddike - Fennikel - babymajs - Forårsløg - Græskar - Grønkål - Gulerødder - Havtorn - Hovedsalat - Hvidkål - Hvidløg - Hyben - Hyldebær - Icebergsalat - Ingefær - Jordskokker - Kaffe - Kakao - Kanel - Kantareller - Kartofler - Kastanie - Kinakål - Kinaløg - Kinaradiser - Løg - Ramsløg - Majs - Pastinak - Peberrod - pak-choy - Persille - Porre - Purløg - Rabarber - Radise - Ribs - Rosenkål - Rucola - Rødbede - Rødkål - Selleri - Solbær - Spidskål - Spinat - Tomat - Tranebær - Vindrue - Ærter - Østershat -
Asparagus officinalis
Asparges tilhører liljefamilien (Lilliaceae), og det latinske navn, Asparagus
officinalis, hentyder til dens tidligere anvendelse som lægeplante. Den er en
meget gammel kulturplante og var kendt af ægypterne for 5000-6000 år siden.
Dyrkning af asparges i Danmark kendes først fra det 17. århundrede.
Asparges er en flerårig plante, og det er ikke ualmindeligt at høste på samme
plante i 20-25 år. Der findes to typer asparges. Den hvide (blegede) asparges
dyrkes på opsatte bede og stikkes (skæres) under jorden på det tidspunkt,
topskuddet bryder jordoverfladen. Det er vigtigt at undgå lys, da dette medfører
misfarvning. Der har i Danmark været en betydelig produktion af asparges til
industri, især lokaliseret på Samsø, Lammefjorden og Fyn, men pga. de store
arbejdsomkostninger til skæring og billig import er denne produktion ophørt.
Sundheds faktoren:
Asparges hører til de energifattige grøntsager. De indeholder en stor mængde af
vitaminerne B6, folacin og C.
Grønne asparges har en lidt kraftigere smag end de hvide, og de har derudover et
større næringsindhold og er nemmere at tilberede.
Hvide asparges skrælles forsigtigt fra hovedet og nedefter – grønne asparges
skrælles ikke. På begge typer fjernes det nederste stykke af aspargesen. De
pakkes tæt i henkogningsglasset, og lagen hældes over , så de er dækket. Henkog
over to omgange – første gang i 50 min ved 100°C , anden gang i 30 min.
Det er frøene fra anisplanten, der anvendes som krydderi, og de ligner frøene
fra fennikel, dild og kommen. Også i duft og smag er der stor lighed mellem
anisfrø og de andre plantefrø.
Anvendelse
Anisfrø skal anvendes med omtanke i madlavningen, da smagen er dominerende.
De bruges især til indisk fiskesuppe og sammen med kål og grønsager.
Anisfrø bruges også som krydderi i brød, desserter og kager.
Anis bruges også i hostemedicin og hostestillende bolsjer.
Asieagurk hører sammen med bl.a. græskar til græskarfamilien (Curcurbitaceae).
Oprindeligt stammer den fra Asien, hvor den har været dyrket i årtusinder. I
Danmark har den været kendt i 300-400 år.
Asieagurk er en varmekrævende planteart, og dyrkningen lykkes kun i de luneste
egne af landet. Gode læforhold og plastdækning i starten er nødvendige
foranstaltninger for at få en rimelig avl. Den danske produktion af asieagurker
går fortrinsvis til konservesfabrikkerne. Kun en meget lille del af produktionen
sælges på friskvaremarkedet.
Opbevaring og holdbarhed
Asieagurker opbevares bedst ved 13°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de løse
kan holde sig i 5-7 dage.
Ved 20°C i 2-3 dage.
Artiskokken tilhører kurvblomstfamilien (Compositae) og er nær beslægtet med
tidsel. Den stammer fra Middelhavsområdet, hvor den dyrkedes en del af romerne,
men er først sent blevet kendt i Danmark.
Sundheds faktoren:
Artiskokker hører til de moderat energiholdige grøntsager.
Opbevaring og holdbarhed
Artiskokker opbevares bedst ved 0°C, hvor de løse kan holde sig i 10-20 dage og
emballerede i 7-10 dage. Ved 20°C kan artiskokker holde sig i 2-3 dage.
Agurk betegnes også som slangeagurk og hører til græskarfamilien (Curcurbitaceae).
Agurkeplanten stammer fra det nordlige Indien, hvor den vokser vildt ved foden
af Himalayabjergene. De spiselige typer af agurk, som er mindre bitre end de
vilde typer, har været dyrket i mindst 3000 år, bl.a. i Kina.
I det gamle Ægypten kendtes agurk, idet den findes i udsmykningerne i templerne.
Fra Ægypten bredte den sig til de øvrige Middelhavslande og senere, med romerne,
til resten af Europa.
Agurken har derfor været kendt og anvendt gennem hele middelalderen, men først i
dette århundrede er den blevet almindelig i Danmark i den form, vi kender den.
Cucumis-slægten er stor og omfatter ud over slangeagurker også drueagurker og
asier.
Sundheds faktoren:
Agurk hører til de meget lavenergiholdige grønsager. Agurk indeholder meget
kalium og vitamin C.
Opbevaring og holdbarhed
Den ideelle opbevaring for agurk er ved 7-14°C Ellers har Agurken en holdbarhed
på ca. 8-10 dage. De er følsomme for kuldeskader og den indre temperatur bør
aldrig blive mindre end 10°C.
Brændenælde kan blive meterhøj og vokser især på næringsrig jord, fx langs
vandløb, i skov og krat og i nærheden af kompostbunker, møddinger og hønsegårde,
hvor der er meget kvælstof i jorden.
Anvendelse
Brændenælden er rig på vitaminer og mineraler, især C-vitamin, jern og kalium.
Brændenælder kan plukkes forår og sommer, men de små, nye, lysegrønne topskud om
foråret er de mest lækre. Brændenælder smager lidt som spinat, men er mere mild
i smagen.
Når brændenælder overhældes med kogende vand, koges i 2-3 minutter eller tørres, holder de op med at brænde. Pluk ikke brændenælder langs trafikerede veje, hvor de kan være forurenet med bly fra bilernes udstødning.
Brændenælder kan anvendes til brændenældesuppe, i wokretter, omeletter og
tærter. De kan også tilsættes brøddej, grød og kødfars.
Brændenældebladene er ret saftige, og de kan indgå i en grønsagsdrik, når de
presses i en saftpresser sammen med fx hvidkål og æble.
Brændenælder kan fryses. De skal blancheres - overhældes med kogende vand -
inden de fryses ned.
Stænglernes fibre (taver) har tidligere været anvendt til vævning af
tekstiler, blandt andet sækkelærred. Under 2. Verdenskrig forsøgte man at
fremstille cykeldæk af brændenældetaverne.
Døvnælde ligner brændenælde, men den adskiller sig på et væsentligt punkt, den brænder ikke. Døvnælde betyder uvirksom nælde, og navnet hentyder til, at bladene ikke har brændhår.
Planten tilhører læbeblomstfamilien, og blomsterne er ret store og hvide og sidder i flere kranse på den øverste del af stænglen. Den blomstrer fra maj til august.
Anvendelse
Både blade og blomster kan anvendes i madlavningen. Blomsterne er velduftende.
De grønne blade, helst topskud, kan anvendes til samme typer retter som
brændenælder
Blomsterne indeholder en sød nektar, som man kan suge ud af dem. Topskud med
blomster og blade kan tilsættes salater. Blomsterne kan også bruges som pynt på
desserter og kager.
Både blade og blomster kan tørres, og derefter bruges i fx teblandinger.
Planten anvendes også til plantefarvning, den giver gule nuancer.
Batater hører til snerlefamilien (Convolvulaceae). De stammer fra Sydamerika,
antagelig fra Peru, ligesom kartofler, som de trods deres andet navn, sød
kartoffel, ikke er i familie med. Columbus bragte bataterne til Europa, hvorfra
de senere blev spredt til andre verdensdele, især til Asien.
I dag foregår der dyrkning af batater overalt i de tropiske områder. Kina er
langt den største producent, men også Indonesien og Vietnam har en betydelig
produktion.
Batatplanten er en slyngplante. Den er flerårig, men dyrkes i en enårig kultur
ligesom kartofler. Knoldene er opsvulmede stængelknolde, som kan veje op til 5
kg. pr. stk.
Sundheds faktoren:
På grund af deres højere sukkerindhold er batater mere energiholdige end alm.
kartofler, og de hører derfor til blandt de meget energirige grønsager. Den
gul-orange type indeholder betydelige mængder af b-caroten (A-vitamin).
Opbevaring og holdbarhed
Batater opbevares bedst ved 12-16°C, hvor de kan holde sig i 3-6 måneder.
Bladbede kendes også under navnet sølvbede og hører sammen med rødbede og
sukkerroe til salturtfamilien (Chenopodiaceae).
Bladbede antages at stamme fra den vildtvoksende strandbede og har været kendt
som dyrket i mindst 7000 år i Persien og Middelhavslandene.
Sundheds faktoren:
Bladbede hører til de moderat energiholdige grøntsager. Bladbede indeholder
oxalsyre.
Opbevaring og holdbarhed
Bladbede opbevares bedst ved 0°C, men den kan kun holde sig i et par dage.
Bladselleri hører til skærmplanterne (Umbelliferae) ligesom knoldselleri,
gulerod og pastinak. Bladselleri, som er to-årig, er nært beslægtet med
knoldselleri og forekommer i vild tilstand over store dele af verden.
Bladselleri har været dyrket i oldtiden, i Ægypten og Grækenland, som lægeurt.
Disse typer havde en ubehagelig lugt og bitter smag, og først i det 16.
århundrede havde man i Italien forædlet sig frem til mildt og behageligt
smagende sorter. I USA optræder bladselleri første gang i kataloger fra 1806.
Størst udbredelse har bladselleri fået i de engelsktalende lande, og først inden
for de seneste år er dyrkning og anvendelse slået an i Danmark.
Bladselleri danner ingen knold, men udvikler lange, kraftige, oprette
bladstilke, som ved nogle sorter er næsten farveløse. Bladstilkene, som er
kødfulde og sprøde, udgør den spiselige del af planten. Bladselleri anvendes
også med blegede bladstilke og har deraf også fået navnet blegselleri.
Sundheds faktoren:
Bladselleri er en lavenergiholdig grønsag. Den har et stort indhold af
C-vitamin, af mineralerne kalcium og kalium og af kostfibre.
Opbevaring og holdbarhed
Bladselleri opbevares bedst ved 0°C, hvor den kan holde sig i op til 25 døgn.
Blomkål hører ligesom de øvrige kåltyper til korsblomstfamilien (Cruciferae).
Vilde former af kål findes overalt i Middelhavslandene, i Sydengland og i
Sydirland. De dyrkede former, herunder blomkål, stammer fra Lilleasien, hvor de
har været dyrket i årtusinder. I Spanien blev kålen indført i det 12.
århundrede, og herfra bredte den sig ud over Europa. I midten af det 15.
århundrede omtales den første gang i Danmark. Nu finder dyrkning af blomkål sted
overalt på kloden.
Botanisk er blomkål speciel derved, at den blomsterstand, som udgør den
spiselige del, anlægges allerede 1. år, og at flertallet af grenene i
blomsterstanden er golde og fyldes med plantens oplagsnæring. Får hovedet lov at
udvikle sig, vil det blomstre allerede 1. år, men uden at kunne modne sine frø.
Sundheds faktoren:
Blomkål hører til de blandt de moderat energiholdige grønsager. Den har et
betydeligt indhold af C- og K-vitamin og et stort indhold af vitaminerne B6 og
pantotensyre. Derudover har blomkål et stort indhold af mineralerne fosfor og
kalium samt kostfibre.
Opbevaring og holdbarhed
Blomkål opbevares bedst ved 0°C, hvor den kan holde sig i op til 40 døgn.
Broccoli kendes også under navnet aspargeskål. Den hører ligesom de øvrige
kåltyper til den store korsblomstfamilie (Cruciferae). Broccoli er udviklet fra
den vilde kål, som findes vildtvoksende i hele Middelhavsområdet. Den har været
kendt i århundreder i Sydeuropa, og specielt i Italien har den været dyrket
meget. I Danmark har den været kendt i mere end 40 år, og den er inden for den
sidste årrække blevet populær. I USA er den som grønsagskultur vigtigere end
blomkål.
Sundheds faktoren:
Broccoli hører til de moderat energiholdige grønsager. Broccoli er meget rig på
A-vitamin, men indeholder også meget af vitaminerne B2, B6, folacin, C og K.
Desuden har broccoli et stort indhold af mineralerne calcium, mangan og kalium
samt af kostfibre.
Opbevaring og holdbarhed
Broccoli opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i 1-2 uger. Ved 20°C kan
broccoli holde sig i 1-2 dage.
Brøndkarse er en flerårig plante fra korsblomstfamilien (Crusiferae).
Når planten er 4-5 cm. høj høstes skudspidserne. Både de sprøde stilke og
bladene spises.
I England, Tyskland og Middelhavslandene, hvor brøndkarsen er lettere at dyrke,
spises den som grønsag. Herhjemme benyttes brøndkarse mere som frisk krydderurt
og dekoration.
Brøndkarse har en frisk, pikant og lidt skarp smag. Dog mindre skarp end alm.
karse. Den er god til kødretter, grønsagsretter og i salater. Brøndkarse spises
oftest rå og anrettes som pynt umiddelbart før servering.
Sundheds faktoren:
Krydderurter er rige på C-vitamin og mineraler, men har ingen særlig betydning,
fordi de anvendes i små mængder.
Opbevaring og holdbarhed
Brøndkarse i potter opbevares bedst ved 0-4°C. Brøndkarse egner sig desuden ikke
til konservering.
Bønne tilhører ærteblomstfamilien (Papilionaceae), og de 2 mest almindelige
arter i Danmark er pralbønne (Phaseolus coccineus) og havebønne (Phaseolus
vulgaris).
Det menes, at bønnerne oprindeligt stammer fra Mellemamerika. De ældste fund af
bønner dateres mellem 7000-4300 f. Kr. fra Mexico.
Til Europa kommer de i 1500-tallet og nævnes første gang i Danmark i 1647.
Pralbønnen er kun meget lidt anvendt i Danmark som grønsag, hvorimod den dyrkes
en del i haverne som prydvækst. Pralbønnen er betydelig større end havebønnen og
er desuden bredere og foretrækkes flad, dvs. med ikke udviklede frø.
Sundheds faktoren:
Bønner hører til de moderat energiholdige grønsager. De indeholder meget af
vitaminerne A, folacin, C og K samt af mineralet kalium og af kostfibre.
Opbevaring og holdbarhed
Bønner opbevares bedst ved 5-6°C, hvor de kan holde sig i op til 7 døgn.
Champignon er en svamp, en såkaldt sporeplante, og er således ikke en grønsag,
selv om den til daglig omtales sådan. Sporeplanten adskiller sig fra grønsagerne
ved, at den ikke selv er i stand til at opbygge organisk stof. Den ernærer sig
derfor fra organiske rester af planter eller som snylter.
Champignon findes vildt i skove og på marker over store dele af verden, men det
var først omkring midten af det 17. århundrede, man i Frankrig fandt ud af at
dyrke champignon i kulturer. Nu dyrkes champignonkulturen over hele verden, og
champignon er den mest udbredte spisesvamp.
Sundheds faktoren:
Champignon hører til blandt de energifattige grønsager. Den har et stort indhold
af vitaminerne B2, niacin, pantotensyre og biotin samt mineralerne kobber,
selen, jod og kalium.
Opbevaring og holdbarhed
Champignon opbevares bedst ved 0°C og hvor de kan holde sig i op til 7 døgn.
Courgetter kendes også under betegnelserne squash, zucchini og minigræskar, og
de fire navne er af henholdsvis fransk, engelsk, italiensk og dansk oprindelse.
Den tilhører græskarfamilien (Curcurbitaceae) og omfatter flere arter, hvor
mandelgræskar (Curcurbita pepo), der i form varierer fra aflang til fladrund, er
den vigtigste.
Courgetten stammer fra Sydamerika, hvor den er blevet dyrket af indianerne,
længe før europæerne kom dertil. Det engelske navn er også af indiansk
oprindelse. I Danmark har courgetten været kendt i 30-35 år, men det er først
fra begyndelsen af firserne, at der har foregået en erhvervsmæssig dyrkning af
betydning.
Courgetten er den umodne græskarfrugt. Hvis man lader courgetten udvikle på
planten, bliver den til et almindeligt græskar. Courgetter findes nu i en mængde
former og farver, men som handelsvare er det den aflange, mørkegrønne type, der
har slået bedst an. Dog nyder den kuglerunde Zappalitos også nogen popularitet.
Sundheds faktoren:
Courgetter hører til blandt de moderat energiholdige grønsager.
Opbevaring og holdbarhed
Courgetter opbevares bedst ved 7-10°C hvor de løse kan holde sig i 2-3 uger. Ved
20°C kan de holde sig i 3-5 dage.
Dild er etårig og hører til skærmplantefamilien (Umbelliferae). Fra dild kan
man anvende bladene, som kaldes bladdild og er bedst, når planten ikke er mere
end 15-20 cm. høj. Man kan også anvende blomsterskærmene, kaldet skærmdild, der
høstes, når planten er afblomstret.
Blomsterskærmene er meget dekorative og velegnede til kryddereddike eller –snaps
og til syltede agurker. Skærmdild er mere kraftig i smagen end bladdild.
Der er ikke så gamle traditioner i Danmark for anvendelse af bladdild som for
anvendelse af skærmdild. Men bladdild er i de senere år slået igennem som grønt
drys. De friske blade kan anvendes i kryddersmør og i salater. Især til fiske-
og kartoffelretter er dildsmagen vældig god.
Da dild taber en stor del af smagen ved kogning, bør den ikke koge med i en
sauce.
Sundheds faktoren:
Krydderurter er rige på C-vitamin og mineraler, men har ingen særlig betydning,
fordi de anvendes i små mængder.
Opbevaring og holdbarhed
Krydderurter i potter opbevares bedst ved 10°C. Afskårne krydderurter opbevares
bedst ved 0°C.
Drueagurk hører til græskarfamilien (Curcurbitaceae) og deler det latinske navn,
Cucumis sativus, med asie- og salatagurken.
Agurken stammer fra Asien og er vandret herfra via Sydeuropa til Danmark, hvor
den har været kendt i mere end 300 år.
Sundheds faktoren:
Drueagurker hører til blandt de energifattige grønsager.
Opbevaring og holdbarhed
Drueagurker opbevares bedst ved 13°C, hvor de kan holde sig i 4-5 dage. Ved 20°C
kan drueagurker holde sig i 1-2 dage.
Eddike til husholdningsbrug kan enten være gæringseddike eller teknisk
eddike.
Gæringseddike fremstilles ved fermentering, idet eddikesyrebakterier omdannet
sukkerarter og/eller alkohol til eddikesyre.
Teknisk eddike er fortyndet eddikesyre.
Husholdningseddike indeholder ca. 5% eddikesyre.
Eddike anvendes til eddikesyltning, som er en konserverings-metode, der ofte
anvendes til grønsager.
Det er mængden af syre, som virker konserverende, da lavt pH hæmmer væksten af
fordærvende bakterier.
Eddikens syreindhold forhindrer også at frugt og grønsager oxiderer, dvs. bliver
brunfarvet, samt forsinker enzymers ødelæggelse af C-vitamin.
Eddike anvendes også til fremstilling af vinaigrette, mayonnaise og sennep.
Ofte navngives eddike udfra sit råmateriale. Et godt eksempel er vineddike, der
er fremstillet af gæret vin.
Hvidvinseddike anvendes til fisk, skaldyr og saucer som hollandaise og
bearnaise.
Rødvinseddike anvendes til kalvelever og rødt kød.
Vineddike kaldes også vinaigre.
Kryddereddike består af vineddike tilsat krydderurter og krydderier.
Balsamico eller balsamico eddike er fremstillet af sukkerholdige lyse druer.
Den lagres normalt 4-5 år på træfade, men undertiden helt op til 40 år.
Sherryvineddike er en spansk vineddike fremstillet, som sit navn siger, af
sherry.
Den er karamelfarvet og lagres over lang tid på træfad.
Sherryvineddike anvendes primært til dressinger sammen med nøddeolie.
Riseddike fremstilles af risvin og anvendes meget i det asiatiske køkken.
Den japanske riseddike er mild i smagen i forhold til den kinesiske, der har en
mere pikant smag.
Den kinesiske riseddike kan være hvid, rød eller sort, alt efter hvilken
rissort, den er fremstillet af.
Riseddike tilsættes ofte ingefær, krydderier, sesamfrø, løg, peberrod og sennep.
Den anvendes i råkost, supper og sursøde retter og anvendes i talrige marinader.
Malteddike fremstilles af byg. Den er meget populær i England og Nordeuropa.
Den er alt for stærk til dressinger og anvendes især til syltning af grønsager
som agurker og løg, og den indgår i forskellige chutneyblandinger.
Malteddike er oprindeligt uden farve, men kan købes brun, farvet med karamel.
Cidereddike fremstilles af cider.
Den anvendes ofte sammen med fisk og skaldyr, og den kan erstatte den kinesiske
riseddike.
Desuden anvendes cidereddike til frugtkonservering.
Knoldfennikel tilhører skærmplantefamilien (Umbelliferae) og mødes også under
navnet fennikel, sød fennikel og italiensk fennikel.
Fennikel har fra oldtiden været kendt som krydderplante i Vestasien og
Middelhavsområdet, mens anvendelsen som grønsag er af langt senere dato.
Det er de opsvulmede bladbaser, som danner den karakteristiske knold med den
specielle anisagtige smag. De fine fjersnitdelte blade kan anvendes som grønt
drys, ligesom pæleroden faktisk også er spiselig.
Sundheds faktoren:
Knoldfennikel hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. Den er
specielt rig på C-vitamin og karotin.
Opbevaring og holdbarhed
Knoldfennikel opbevares bedst ved 0°C, hvor den kan holde sig uemballerede i 2-4
uger. Ved 20°C kan den holde sig i 2-3 dage.
Emballering kan forhindre udtørring og dermed forlænge holdbarheden.
Fingermajs kaldes også for minimajs eller babymajs.
Majs hører til græsfamilien (Gramineae) og stammer fra Amerika, hvor den har
været dyrket i meget lang tid. Indianerne brugte overvejende den modne majs som
mel, men med fremkomsten af sukkermajsen blev også anvendelsen af kolbemajs
almindelig.
Majs dyrkes nu overalt i verden med USA og Kina som de største producenter.
Fingermajs er en uudviklet kolbe som endnu ikke er blevet træet i midten.
Kolberne er på størrelse med fingre, heraf navnet. De sælges altid uden
svøbeblade.
Opbevaring og holdbarhed
Fingermajs opbevares bedst ved 0°C.
Forårsløg hører til liljefamilien (Liliaceae). Navnet forårsløg er en direkte
oversættelse af det engelske spring onion.
I England betegnede det oprindeligt løg, der blev sået eller plantet i
august-september, overvintrede på marken og høstedes det følgende forår som unge
grønne løg.
Betegnelsen forårsløg anvendes i dag noget bredere, idet den anvendes
almindeligt for unge, grønne løg, uanset på hvilket tidspunkt af året de høstes.
De løgsorter, der i dag anvendes som forårsløg, har som regel kun en svag
løgudvikling, danner en forholdsvis tyk hals og får ret stive blade.
Forårsløg har et tyndt hvidt skaft og en grøn top og ligner derfor små porrer,
men kendes fra disse på de hule, runde blade.
De forårsløg, der sælges herhjemme, varierer meget i størrelse; længden fra
20-30 cm. og diameteren fra ½-3 cm.
Det hvide skafts andel udgør fra 10-50 %.
Forårsløg er saftige og sprøde og har en mild løgsmag.
Der er forvekslingsmulighed med en helt anden type løg, de såkaldte pibeløg, som
også kaldes snitløg eller løgporrre.
Denne løgtype udvikler ikke løg, men danner et skaft ligesom porre, men har i
modsætning til porre runde, hule blade.
I de unge stadier er det vanskeligt at kende forskel på de to løgtyper.
Kendetegn er tværsnittet af bladene, der hos pibeløg er cirkelrunde, mens det
hos forårsløg er fladt på den ene side.
Sundheds faktoren:
Forårsløg hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. Indholdet af A-
og C-vitamin er højere end i de ældre almindelige løg.
Opbevaring og holdbarhed
Forårsløg opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i 2-3 uger. Ved 20°C er
holdbarheden 2-3 dage.
Græskar tilhører græskarfamilien (Curcurbitaceae) og omfatter to arter,
Curcurbita maxima, der er rund til fladrund, og Curcurbita pepo, der er aflang
til fladrund.
De nu kendte typer stammer oprindeligt fra Amerika, hvor de var almindeligt
dyrkede af indianerne.
Til Europa kom de i 1500-tallet, og der findes danske dyrkningsanvisninger i
Block’s havebog fra 1647.
Der findes nu en lang række sorter af græskar, men ved udvælgelsen af nye lægges
især vægt på tykt frugtkød og en lille kernemasse.
Græskar kan blive meget store; det er ikke ualmindeligt at finde eksemplarer,
der vejer 50 kg.
Det er også populært i haveforeninger at konkurrere om hvem, der kan frembringe
det største græskar.
Sundheds faktoren:
Græskar hører til blandt de energifattige grønsager.
Opbevaring og holdbarhed
Græskar opbevares bedst ved 7-10°C, hvor de kan holde sig i 2-3 måneder. Ved
20°C kan de holde sig i 2-4 uger.
Enkelte sorter kan ved fuld modenhed tåle ned til 0°C.
Grønkål tilhører korsblomstfamilien (Crusiferae), og det er den kåltype, som
står den vilde kål nærmest.
Oprindelsen er Middelhavskysterne og Englands og Frankrigs atlanterhavskyster.
Grønkål i den form, som den har i dag, har været kendt i mere end 2000 år.
I Danmark har grønkålen i en glatbladet type været kendt siden middelalderen,
mens den krusbladede type kun har været dyrket i et par hundrede år. Der har
været perioder, hvor grønkål var den dominerende eller eneste kåltype, der
dyrkedes.
I Jylland har grønkålen været speciel populær, især i de nordlige og sydlige
egne.
Der er stadig en tradition for i disse egne ved særlige lejligheder at servere
grønkål, f.eks. grønlangkål nytårsaften.
Sundheds faktoren:
Grønkål hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. Den har et højt
indhold af A- og C-vitamin og er meget fiberrig.
Opbevaring og holdbarhed
Grønkål opbevares bedst ved 0°C, hvor det kan holde sig i op til 28 døgn.
Gulerod er en 2-årig skærmplante (Umbelliferae), der findes vildtvoksende i
store dele af Europa.
Planten stammer fra Lilleasien og Ægypten, hvor den har været dyrket i mere end
2000 år.
For omkring 600 år siden udbredtes gulerod til såvel Kina som til Europa, hvor
den anvendtes både som køkkenurt, som lægeurt og til farvning.
Det menes at hollænderne bragte den til Danmark under Chr. II.
Rødderne, som er en opsvulmet pælerod, rummer oplagringsnæring i 1. års planter.
Blandt de dyrkede sorter findes dog et stort antal forskellige typer og sorter,
fra meget store, stærkt koniske typer, hvor en enkelt rod kan veje op til 2 kg,
til meget små rødder, såkaldte fingergulerødder, som kun vejer få gram.
Meget kendte er også kugleformede gulerødder, som normalt betegnes karotter.
Sundheds faktoren:
Gulerødder hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. De har et stort
indhold af A-vitamin og et mindre indhold af vitaminerne C og K samt kostfibre
og mineralet kalium. Gulerødder har et stort indhold af mineralet mangan.
Opbevaring og holdbarhed
Gulerødder opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i op til 25 døgn.
Havtorn er en nordisk vildtvoksende frugtbusk.
Bærrene er lysegule til orangerøde stenfrugter på størrelse med ribs og solbær.
De modner i september-oktober og bliver siddende på buskene til langt hen på
vinteren til stor glæde for fuglene.
Havtornbær er små og besværlige at plukke. Dels fordi de er vanskelige at få fat i, da der er talrige og kraftige torne på grenene, og dels fordi bærrene nemt splatter ud mellem fingrene. Det er nok grunden til, at havtorn ikke dyrkes og anvendes kommercielt her i landet endnu. Men i Sverige dyrkes havtorn, som sælges fra små gårdbutikker.
Det er en god ide at vente med at plukke havtorn til den første frost har sat ind, for så mildnes den syrlige smag lidt, og bærrene slipper bedre grenene. Eventuelt kan man klippe et par bærfulde grene af buskene og lægge dem i fryseren natten over, hvorefter man nemmere kan pille bærrene af, uden at de brister.
Havtorn er rig på C-vitamin, faktisk indeholder et enkelt bær lige så meget
C-vitamin som en hel appelsin. Havtorn har også et højt indhold af A-, B- og
E-vitaminer, antioxidanter og omega-7-fedtsyrer.
Anvendelse
Havtorn anvendes til syltetøj, gele, saft og juice. Havtornsaft kan bruges i
smoothies, sorbet eller andre desserter. Desuden bruges havtorn i kryddersnaps.
Havtornbær rørt med sukker kan også bruges som rysteribs eller spises med græsk
yoghurt rørt med lidt akaciehonning.
Hovedsalat hører til de kurvblomstrende planter (Compositae).
Hovedsalat, som vi kender det, stammer sandsynligvis fra de vilde former, der
findes udbredt i Sydeuropa, Lilleasien og Nordafrika.
I oldtiden blev salat brugt som kulturplante i Grækenland, bl.a. på grund af
mælkesaftens virkning som lægemiddel.
Omkring det 14. århundrede blev den dyrket i England, og nogle hundrede år
senere kom den til Danmark.
Sundheds faktoren:
Hovedsalat hører til blandt de lavenergiholdige grønsager. Hovedsalat har et
stort indhold af vitaminerne A, C og K samt mineralerne kalcium, mangan og
kalium.
Opbevaring og holdbarhed
Hovedsalat opbevares bedst ved 0°C, hvor det kan holde sig i op til 10 døgn.
Hvidkål hører som alle kål til de korsblomstredes familie (Crusiferae).
Vilde former for hovedkål findes overalt i Middelhavslandene og i Sydengland.
De dyrkede former stammer fra Lilleasien og har været almindeligt kendt i
Grækenland og i romerriget, hvor de også var et påskønnet lægemiddel.
Romerne bragte den med sig til resten af Europa, og i middelalderen var hovedkål
også almindelig i Danmark.
De tidligste former var ikke hoveddannende, egentlig hovedkål kom først frem i
det 14. århundrede. De tunge, hårde hovedkål, som vi kender dem, kom frem i det
16. århundrede.
Hovedkål er en to-årig plante, hvor de tæt sammensluttede blade, som udgør
hovedet, rummer plantens oplagringsnæring, som er opsamlet i det første år.
Denne næring skal i det andet år anvendes til opbygning af den blomsterstand,
der skyder frem fra stængelspidsen, inde i hovedet.
Under vore forhold kan hovedkål ikke overvintre ude, men må beskyttes mod frost.
Sundheds faktoren:
Hvidkål hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. Hvidkål indeholder
en vis mængde C-vitamin og folsyre.
Opbevaring og holdbarhed
Hvidkål opbevares bedst ved 0°C, hvor den kan holde sig i op til 6-7 måneder.
Hvidløg hører til liljefamilien (Liliaceae).
Hvidløg findes ikke i vild tilstand i naturen, men det menes, at det har sin
oprindelse i det centrale Asien, men er meget tidligt udbredt til
Middelhavsområdet.
Dyrkning af hvidløg har været kendt i mindst 5000 år.
Dyrkningsområdet for hvidløg i dag er især knyttet til de subtropiske
klimabælter, men der foregår også en betydelig produktion i tropiske og
tempererede områder.
I Danmark dyrkes en del hvidløg i de private haver, hvilket ikke er noget nyt.
I 1600-tallet dyrkedes det i stor stil i bønderhaverne til brug både som
madkrydderi, men især som lægeurt.
Hvidløg producerer meget sjældent frø, og al formering foregår ved plantning af
de små delløg (fed), som selve hvidløget består af.
Bladene hos hvidløg er ikke runde som hos almindelige løg, men flade som hos
porrer.
Hvidløg har en meget skarp og gennemtrængende lugt og smag, hvilket skyldes
indholdet af nogle svovlholdige, æteriske olier.
Disse har en evne til at udskilles med sveden, hvorved opstår den
karakteristiske lugt hos mennesker, som spiser meget hvidløg.
Sundheds faktoren:
Hvidløg hører til blandt de mest energirige grønsager. De indeholder meget
C-vitamin, fosfor og kalium.
Opbevaring og holdbarhed
Hvidløg opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i 6-7 måneder. Ved 20°C
kan de holde sig 3-4 uger.
Det er frøene fra anisplanten, der anvendes som krydderi, og de ligner frøene
fra fennikel, dild og kommen. Også i duft og smag er der stor lighed mellem
anisfrø og de andre plantefrø.
Anvendelse
Anisfrø skal anvendes med omtanke i madlavningen, da smagen er dominerende.
De bruges især til indisk fiskesuppe og sammen med kål og grønsager.
Anisfrø bruges også som krydderi i brød, desserter og kager.
Anis bruges også i hostemedicin og hostestillende bolsjer.
Hyld hører til gedebladfamilien (Caprifoliaceae). Den er almindeligt
vildtvoksende overalt i landet, og den er påvist så langt tilbage som til
Ertebøllekulturen ca. 5000-3000 f. Kr.
Det er dog muligt, at hylden oprindeligt er indført, men i dag har den vel
nærmest status af nationalbusk og er ofte beskrevet i digt og prosa.
Danmark er et af de eneste lande, hvor der foregår en erhvervsmæssig produktion.
Til det brug er der blandt de vildtvoksende hyld udvalgt typer, der særligt
storfrugtede og yderige.
Produktionen går hovedsagelig til fremstilling af saft og til udvinding af
farvestof.
Der er dog også en ikke helt uvæsentlig produktion til friskvaremarkedet.
Hyldens blade og bark indeholder bitterstoffer og er derfor giftige. Det samme gælder de umodne og modne hyldebær, som kræver et opkog på mindst 15 min., før de kan spises. Heldigvis kan hyldens blomster spises både rå og tilberedt. De gør sig fortrinligt i det søde køkken og i smukke sommersalater.
Sundheds faktoren:
Hyldebær hører til blandt de energirige frugter. Hyldebær indeholder en vis
mængde C-vitamin.
Opbevaring og holdbarhed
Hyldebær opbevares bedst ved 0°C, hvor holdbarheden er 1-2 uger. Ved 20°C er
holdbarheden 1-2 dage.
Konserveringsformer
Tørring
Hyldeblomsterne kan tørres og bruges til hyldeblomstdrik
Blomsterklasernes kan tørres i solen i dagtimerne, husk at vende dem ind
imellem.
Hyldebærklasserne tørres i ovnen i 4-6 timer ved 50 °C, hvorefter bærrene ribbes
og gemmes i dåser eller glas.
Hyldebærrene kan bruges til hylde-te.
Dybfrysning
Hyldebærklaserne skylles og fryses ned, som de er.
Hyldebærsaft
1 kg hyldebærklaser
4 dl vand
Til 1 liter saft beregnes 250 g sukker
1 tsk. konserveringsmiddel
Klasserne skylles og de grove stilke klippes af.
Bær og vand bringes langsomt i kog under låg og koges til de brister.
Mosen hældes i en saftpose og stilles til afdrypning i nogle timer.
Saften måles og hældes i en gryde sammen med den beregnede mængde sukker.
Saften koges i 15 min, skummes, tilsættes konserveringsmiddel og hældes på
flasker.
Icebergsalat er en hovedsalat og hører til de kurvblomstrede planter (Compositae).
Icebergsalat stammer sandsynligvis fra de vilde former af salat, der findes
udbredt i Sydeuropa, Lilleasien og Nordafrika.
Som selvstændig salattype menes den at stamme fra et fransk frøfirma, som
introducerede den i slutningen af 1700-tallet. Efter en videreforædling blev den
i 1894 indført i USA af et amerikansk frøfirma under navnet ”Iceberg”.
I USA blev den meget populær, og først efter 2. verdenskrig begyndte dyrkningen
for alvor i Europa, bl.a. som forsyning til de amerikanske tropper i Europa.
Sundheds faktoren:
Icebergsalat hører til blandt de mest energifattige grønsager. Den har et stort
indhold af vitaminerne A og C samt mineralet kalium.
Opbevaring og holdbarhed
Icebergsalat opbevares bedst ved 0°C, hvor det kan holde sig i op til 14 døgn.
Ingefær hører til ingefærfamilien (Zingiberaceae).
Den er en gammel kulturplante, som har været dyrket i mange tusinde år i Indien
og Kina.
Ingefærens oprindelse kendes ikke. Arabiske købmænd bragte ingefær til
Mellemøsten og Europa.
Optegnelser fra omkring Jesu tid beskriver anvendelsen af ingefær, bl.a. som
lægemiddel.
Omkring år 1200 blev ingefær bragt til Afrika af araberne.
Nu kendes ingefær overalt, men dyrkning er især koncentreret i Indien og Kina.
Ingefær er en flerårig urt, ca. 1 m. høj.
Planten har to slags skud; den ene bærer kun blade, den anden, hvis stængel er
skællet, bærer en stor gul blomst, som dog kun sjældent danner frø.
Ingefær formeres næsten udelukkende ved rodskud.
Rodstænglerne, som er den spiselige del, er kraftige, fingerdelte og stærkt
arrede efter blade og skud.
De er udvendig lysebrune, og indvendig har de en svag gul-grøn farve.
Stænglerne indeholder æteriske olier med en brændende smag, som skyldes
stofferne gingerol og zingeron.
Opbevaring og holdbarhed
Frisk ingefær opbevares bedst ved 10-12°C, hvor det kan holde sig i 3-4 måneder.
Jordskok tilhører kurvblomstfamilien (Compositae).
Den har sin oprindelse i Nordamerika og er via Asien kommet til Europa i det 17.
århundrede.
Der er oplysninger om begyndende dyrkning i Danmark omkring år 1800. Senere
siges den i visse egne, bl.a. Stevns og Falster, at være mere populær end
kartofler.
I dag er erhvervsavlen meget ringe, hvorimod dyrkning af jordskokker ikke er
ualmindeligt i private haver, hvor den også kan udvikle sig til et besværligt
ukrudt.
Selve planten, der er flerårig, kan blive op til 2 m. høj. Den har
æg-hjerteformede blade og relativt små, gule, solsikkelignende blomster, der dog
kun kommer til udvikling i meget varme somre.
Knoldene dannes i spidsen af korte, underjordiske udløbere.
Knoldene indeholder ikke stivelse som kartofler, men i stedet inulin, som er
opbygget af fructose-enheder.
Dette har betydning for diabetikere.
Sundheds faktoren:
Jordskokker hører til blandt de mere energiholdige grønsager.
Opbevaring og holdbarhed
Jordskokker opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i 2-5 måneder. Ved
20°C kan de holde sig i 1-2 uger.
Etiopien regnes normalt som kaffens hjemland. Den sydvestlige del af Etiopien
var tidligere et selvstændigt rige ved navn Gomara, også kendt under navnet
Kaffa.
Man tror, at kaffen har fået sit navn efter dette land. Kaffetræet vokser stadig
vildt i bjergrige områder i Etiopien.
Legenden fortæller, at det var en etiopisk gedehyrde, der opdagede kaffen. Hans
geder blev kulrede og nærmest opstemte efter at have spist røde bær fra en
bestemt busk.
Den forundrede gedehyrde fortalte dette til en munk, som blev nysgerrig og
besluttede sig for at undersøge bærrene. Munken hældte kogende vand over bærrene
og fik til sin store overraskelse en drik, som fik ham til at føle sig så
opkvikket, at han kunne holde sig vågen i timevis. Den begejstrede munk tog
denne drik med sig til klosteret, hvor han boede, og snart blev klosteret kaldt
for "Det vågne kloster".
Kaffe indeholder koffein (1,3,7-trimethylxanthine), som påvirker
centralnervesystemet, og derfor er en mild form for stimulans.
Mange mennesker oplever at kaffe gør dem mere vågne og giver en bedre
koncentration og præstationsevne.
Koffein påvirker centralnervesystemet på flere måder og nogle få mennesker er
mere sensible overfor disse påvirkninger end andre.
Af samme årsag er kaffe blevet kædet sammen med næsten alle slags
helbredsproblemer.
Videnskabeligt er der dog ingen beviser for, at koffein skulle være
vanedannende, ligesom det heller ikke er bevist, at et moderat kaffeforbrug
skulle være skadeligt for helbredet.
Opbevaring og holdbarhed
En åbnet pakke malet kaffe er bedst inden for 4-5 dage. Jo mere af luftens ilt
kaffen kommer i kontakt med, desto hurtigere sker tabet af aroma. Derfor er det
bedst at lade kaffen blive i originalemballagen. Hvis man opbevarer kaffeposen i
en dåse med tæt låg, og gerne i fryseren, bevares aromaen bedst.
Det var Mayaindianerne i Amerika, som allerede i år 600 før vor tidsregning
opdagede kakao. I det sydlige Mexico, hvor Mayaindianerne boede, voksede der
vilde kakaotræer. Mayaerne høstede kakaobønnerne fra de vilde kakaotræer og
siden hen fra deres egne plantager med kakaotræer.
Kakaobønnerne var meget værdifulde. De indgik i religiøse ceremonier og blev
brugt som betalingsmiddel. Kakaobønnerne indgik også i forskellig slags medicin,
og de blev ristet og blandet i en drik med chili, vanilje og majs. Denne drik
kaldte aztekerne for "Chokolatl", gudernes drik.
Det var spanierne der i 1600-tallet bragte chokoladen til Europa. Da man fandt
på at tilsætte et andet kostbart krydderi fra kolonierne, sukker, blev drikken
umådelig populær i Spanien.
Den spanske prinsesse, Maria Theresia indførte ved sit ægteskab med Ludvig den
14 chokoladen ved Solkongens hof. Derefter bredte kendskabet til den fremmede
drik sig til resten af Europa og kolonimagterne spredte hurtigt dyrkningen af
kakaotræet fra Mellemamerika til hele den tropiske verden.
Kakaotræet er et tropisk stedsegrønt træ i den botaniske familie Byttneriaceae.
Det er et skyggetræ, der hører hjemme i regnskoven og det trives bedst, hvis det
er beskyttet mod direkte sollys og kraftig regn. Kakaotræet er en vidt forgrenet
stedsegrøn, som bliver op til 10-12 meter høj og har frugter, som er op til 30
cm lange og 10 cm tykke, med en hård læderagtig skal. Frugterne indeholder op
til 40 bønner, nogle bønner er op til 2,5 cm lange.
Grundlæggende kan man dele chokolade ind i følgende typer:
Mørk chokolade, der er den mest almindelige type. Mørk chokolade indeholder min.
43 % cacaomasse.
Lys chokolade, som også kaldes mælkechokolade.
Den fremstilles ved at tilsætte mælk til den mørke chokolade.
Der tilsættes dog også ekstra kakaosmør, sukker og vanille. Mælkechokolade kan
indeholde op til 25 % tørmælk.
Bitter chokolade er en type, der indeholder mindst 35% kakao.
Hvid chokolade består primært af kakaosmør, sukker, mælk og vanille, men ingen
kakao.
Sundheds faktoren:
Kakao har et højt indehold af mineralerne magnesium og kobber og har som rødvin
et højt indhold af antioxidantiske polyphenoler. I kakaobønnens fedt findes
theobraminer, der har en opkvikkende virkning. Skønt kakaosmør anses for
”sundere” fedt, idet en mindre del af fedtstoffet fordøjes, betragtes chokolade,
som et meget fedtholdigt og næringsrigt produkt.
Opbevaring og holdbarhed
Fedtet i chokoladen kan blive ødelagt af blandt andet lys, varme og luftens ilt,
så det bliver harsk og mindre sundt.
Derfor skal chokolade være ordentligt pakket ind, så lys, varme og ilt
udelukkes, og så det undgås, at produktet optager smag fra andet mad.
Kanel er tørret bark fra stedsegrønne træer, der tilhøre laurbærfamilien og
dyrkes i Asiens tropiske egne. Den fineste kanel kommer fra Ceylon, mens Cassia
fra Kina, Vietnam og Indonesien, er grovere i barken, mørkere i farven, har
kraftigere aroma og inderholder mindre af de æteriske olier, der karakteriserer
den ægte kanel.
I det gamle Testamente omtales kanel som det fornemste blandt alle krydderier og
en gave til guder og fyrster. Kineserne kendte kanel for 4700 år siden. Det
findes der litteraturcitater for; krydderiet omtales nemlig i de allerældste
kinesiske urtebøger.
Helt op i 1900-tallet har kanel været lægemiddel og brugt hjertestykende og
stimulerende, og var da også med i de fleste farmakopeer lige så længe.
Apotekerne brugte den som aromaticum i bitre og ildesmagende miksturer og til at
bestrø piller med.
I 1980' erne undersøgte japanerne cinnamaldehyd (kanel inderholder 65 - 75%
cinnamaldehyd) og påviste, at det var beroligende og smertestillende.
Det menes også at reducere blodtryk og feber.
Kanel Tinktur fremstilles ved at overhælde barken med alkohol.
Det siges, at den kan anvendes mod luft i maven tages.
Olien fra kanelbark modvirker bakterier og hæmmer væksten af kolibakterier,
stafylokokker
Kantarel er en almindeligt forekommende svamp i skovområder i Europa.
Den har et tragtformet frugtlegeme, der på undersiden har langsgående lameller,
hvor imellem sporerne dannes.
Friske kantareller er stærkt æggegule i farven. De sælges også tørrede, så er de
helt mørke.
Opbevaring og holdbarhed
Kantareller opbevares bedst ved 0-1°C, hvor de kan holde sig i ca. 2 uger.
Konserveringsformer.
Tørring
De rensede kantareller tørres i ovnen 4-6 timer ved 50°C, og opbevares i dåser
eller glas.
Når de skal bruges, udblødes de først i vand et par timer
Kantarellerne kan også tørres ved at trækkes på en snor og hæges et lunt sted.
Dybfrysning
Svampene børstes fri for jord og snavs, de kan evt. skylles i koldt vand og
skæres i mindre stykker.
De ristes i smør og fryses ned.
Kartofler hører til natskyggefamilien (Solanaceae) ligesom auberginer og
tomater.
Kartoflens hjemsted er det nordlige Sydamerika, hvor den har været dyrket i
flere tusinde år. Opdagelsen af Amerika medførte, at europæerne fik kendskab til
kartoflen, som man på det tidspunkt soltørrede for at kunne opbevare den. Midt i
1500-tallet bragte spanierne de første knolde til Europa, og den ældste
afbildning af kartofler er fra 1586.
Kendskabet til kartoflen udbredtes kun langsomt, og kartoflen betragtedes længe
som et kuriosum. Først i det 17. århundrede fik den for alvor betydning, især i
England, Irland og Frankrig.
Slægtskabet med natskyggefamilien fornægter sig ikke. Kartofler, der udsættes
for sollys, indeholder solanin, som er en farlig gift, der ikke ødelægges ved
kogning.
Derfor bør man undgå at spise kartofler, der er blevet grønne.
Sundheds faktoren:
Kartofler hører til blandt de mest energiholdige grønsager. På grund af det
store forbrug har kartofler betydning for forsyningen med mange næringsstoffer.
Kartofler har væsentlig betydning for forsyningen med vitaminerne C, niacin og
B6, mineralerne kalium og mangan samt kostfibre.
Den har desuden betydning for forsyningen med vitaminerne B1, B2 og folsyre og
mineralerne fosfor, magnesium, jern og kobber.
Kartofler er en vigtig del af den danske madkultur.
Kartofler er rige på kulhydrater og indeholder ikke fedt, og fordi man kan spise
200-300 g kartofler om dagen er kartofler en vigtig kilde til kostfiber og flere
næringsstoffer.
Kartofler er danskernes vigtigste kilde til C-vitamin.
Opbevaring og holdbarhed
Kartofler opbevares bedst mørkt ved 4-6°C, hvor de kan holde sig i op til 8
måneder.
Hvis kartoflerne opbevares lyst, dannes det giftige stof solanin.
Hvis kartoflerne har grønne pletter, er det et tegn på, at der dannes solanin.
Kastanie hører til familien Fagaceae.
Den stammer fra Sydeuropa og Lilleasien, hvor den har været dyrket i flere
tusinde år. Fra Sydeuropa, som sammen med Kina stadig er det vigtigste
dyrkningsområde, har kastanien bredt sig bl.a. til Mellem- og Nordeuropa.
Kastanien trives udmærket i Skandinavien, men her lykkes modningen ikke altid.
Kastanietræet kan blive op til 30 m. højt. Bladene er aflange og skarpt takkede.
Blomsterstanden er lange rakler, som hovedsagelig består af gule hanblomster med
nogle få gule hunblomster nær basis. Hunblomsterne sidder i grupper på tre.
De brune kastanienødder sidder tre sammen i et pigget hylster. Hver kastanienød
indeholder et enkelt frø.
Sundheds faktoren:
Kastanier har et højere stivelsesindhold og et betydeligt lavere fedtindhold end
andre nødder. Derfor har kastanier også et ret lavt energiindhold set i forhold
til andre nødder.
Opbevaring og holdbarhed
Kastanier opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i 4-6 måneder.
Kinakål, også kaldet pe-tsai, tilhører de korsblomstrendes familie (Crusiferae),
ligesom de øvrige kål.
Kinakål stammer fra Østasien, hvor den bl.a. i Kina har været dyrket i meget
lang tid.
Herfra er den spredt til de øvrige områder i Asien, især til Japan og Taiwan,
hvor kinakål i dag har stor udbredelse.
I Europa har kinakål været kendt i flere hundrede år, men uden at det har været
dyrket i væsentligt omfang.
Først i midten af det 19. århundrede påbegyndtes en avl i Østrig og Schweiz, og
i lang tid var disse lande ene om at dyrke kinakål i Europa.
Først i de senere år er de øvrige lande, herunder også Danmark, for alvor
begyndt at dyrke kinakål
Sundheds faktoren:
Kinakål hører til blandt de lavenergiholdige grønsager. Kinakål har et
betydeligt indhold af vitaminer, især C og folsyre.
Opbevaring og holdbarhed
Kinakål opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i op til 24 døgn.
Kinaløg hører til liljefamilien (Liliaceae).
Kinaløg har været dyrket i Kina i mere end to tusinde år.
Planten er i familie med purløg, men i modsætning til purløg, der har hule
blade, har kinaløg flade blade.
Bladene anvendes også ligesom purløg, som grønt drys på brød m.m., men kinaløg
er også velegnet til fisk, suppe og farsretter.
Smagen minder om hvidløg.
Sundheds faktoren:
Krydderurter er rige på C-vitamin og mineraler, men har ingen særlig betydning,
fordi de anvendes i små mængder.
Opbevaring og holdbarhed
Krydderurter i potter opbevares bedst ved 10°C. Afskårne krydderurter opbevares
bedst ved 0°C.
Kinaradisen hører til korsblomstfamilien (Crusiferae), og det botanisk korrekte
navn er japanræddike.
Ræddikerne regnes for en af de ældste kulturgrønsager, og man antager, at de har
deres oprindelse i Middelhavsområdet og Lilleasien, hvorfra de så er spredt til
Kina og Japan.
Der er så efterhånden udviklet en europæisk, en kinesisk og en japansk type.
Det er den japanske type man finder i kinaradisen. Den er relativt sent kommet
til Europa, til Danmark så sent som 1980.
Kinaradisen kan blive meget lang, op til 50 cm., hvoraf ca. halvdelen befinder
sig under jorden.
Det er dog ikke nødvendigt at hyppe jord op omkring roden for at holde den hvid.
Den specielle smag, kinaradisen og andre ræddiker har, skyldes indholdet af
sennepsolier.
Dette indhold, og dermed smagen, kan variere meget afhængig af sort og
dyrkningsbetingelser.
Sundheds faktoren:
Kinaradiser hører til blandt de lavenergiholdige grønsager. De har et stort
indhold af C-vitamin og mineralet kalium.
Opbevaring og holdbarhed
Kinaradiser opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i op til 4 måneder.
Løg hører til liljefamilien (Liliaceae), som udover mange prydplanter
omfatter mange forskellige typer af spiseløg, der tilsammen tilhører slægten
Allium.
De mest almindelige spiseløg, kepaløg, bærer det latinske navn Allium cepa L.
Spiseløg stammer fra Centralasien, hvor der i Nordvestkina, Afghanistan og
Uzbekistan stadig findes vildtvoksende kepaløg.
I Kina blev der allerede for 3000 år siden dyrket løg, og i Ægypten findes
afbildninger af løg i pyramiderne.
Romerne bragte løgene med til Nordeuropa, og Colombus bragte løgene med til
Amerika.
I middelalderen var løgdyrkning almindelig, og man tillagde løg mange
egenskaber, både som næringsmiddel og som lægeurt. Løg dyrkes nu i stor
udstrækning over næsten hele kloden.
Ud over kepaløg, som også findes som røde løg, kendes af spiseløg især
skalotteløg, som er små og skarptsmagende og hvidløg, som især meget anvendes i
de sydlige lande til madlavning.
Det bemærkes, at løgolien udskilles via sved med en meget karakteristisk lugt.
Sundheds faktoren:
Løg hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. De har et stort indhold
af kalium, kostfibre og vitamin C.
Opbevaring og holdbarhed
Løg uden top opbevares bedst ved –2-0°C, hvor de kan holde sig i 7-8 måneder.
Løg med top opbevares bedre ved 95-100 % relativ fugtighed, hvor de har ca. en
uges holdbarhed ved 0°C.
Ramsløg er en vildtvoksende plante i Danmark og findes ofte i skovbunden.
Ramsløg bruges som krydderurt i Sydeuropa. Ramsløg smager som en blanding af purløg og hvidløg.
Ramsløg kan bruges fra det tidlige forår, når de første blade skyder frem.
Blomsterne på ramsløget kan også spises, men efter afblomstring bør den ikke
bruges i mad, da smagen så bliver for skarp.
Ramsløg kan i en meget kort periode købes i butikkerne, og hvis du ikke finder dem på hylden, må du selv en tur i skoven og plukke.
Sukkermajsen tilhører græsfamilien (Gramineae).
Den kommer oprindeligt fra Amerika, hvor den var den vigtigste afgrøde for
indianerne. Den anvendtes overvejende i moden tilstand, som et kornprodukt, men
også anvendelsen af de umodne kolber var kendt. På et tidspunkt opstod
sukkermajsen, hvornår eller hvordan vides ikke.
Den væsentligste forskel mellem sukkermajsen og den almindelige majs består i,
at i sukkermajsen omdannes sukkeret langsommere til stivelse, hvilket betyder,
at der går længere tid, inden majskernerne bliver melede.
I Danmark findes kun de gule til hvidgule majs, men der findes sorter, der har
hvide, sorte eller røde kerner.
Sundheds faktoren:
Majs hører til blandt de mest energirige grønsager. Majs indeholder meget af
vitaminerne A, B, C niacin og pantothensyre samt af mineralerne fosfor,
magnesium, zink, kobber og kalium samt af kostfibre.
Opbevaring og holdbarhed
Majs opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i 4-8 dage. Ved 20°C kan de
holde sig i 1-2 dage.
Pastinak tilhører skærmplantefamilien (Umbelliferae). Den er oprindeligt
hjemmehørende i Syd- og Mellemeuropa, hvor den især voksede i engområder.
Denne stamform findes i dag også vildtvoksende i Danmark, hvor man kan finde den
langs veje og gærder.
Som kulturplante hører pastinakken til gruppen af meget gamle kulturplanter. Den
har været kendt og dyrket af de gamle grækere og romere.
Til Norden antages den at være indført i Middelalderen, men er svær at tidsfæste
nøjagtigt, da den i lang tid havde navn fælles med gulerod.
Pastinakken var ikke velset i klostrene, da den var kendt for at stimulere
kønsdriften.
Der findes forskellige typer af pastinak, lange kegleformede, halvlange
kegleformede og runde til fladrunde. Det er især den lange type, der er kendt.
Pastinak overvintrer på friland, idet den tåler en del frost.
Sundheds faktoren:
Pastinak hører til blandt de mere energirige grønsager.
Opbevaring og holdbarhed
Pastinak opbevares bedst ved 0°C, hvor den hos producenten kan holde sig i 2-6
måneder og i detailleddet i 3-4 uger. Ved 20°C kan pastinak holde sig i 4-6
dage.
Peberrod hører til korsblomstfamilien (Crusiferae). Den menes ikke at have
været kendt i oldtiden.
Den er kommet til Mellemeuropa ca. år 1000 sammen med indvandrende slaviske folk
og har været almindeligt kendt her i Danmark i 1500-tallet.
Planten er flerårig, men dyrkes i erhvervet som en étårig kultur. Om foråret
lægges de ca. 1 cm. tykke og ca. 30 cm. lange rødder, som er siderødder fra
sidste års rodstok. Optagning finder sted fra september til november.
Den høstede peberrod består af en lang rodstok, hvorpå der sidder nogle lange,
tynde siderødder. Det er den lange rodstok, vi kender som peberrod, mens
siderødderne evt. kan bruges som næste års læggemateriale.
Peberrods skarpe smag skyldes indholdet af glucosidet sinigrin, som enzymatisk
spaltes til allylsennepsolie.
Sundheds faktoren:
Peberrod hører til blandt de meget energirige grønsager. Den er meget rig på
C-vitamin.
Opbevaring og holdbarhed
Peberrod opbevares bedst ved –1-0°C, hvor de kan holde sig 10-12 måneder hos
producenten og 1-2 måneder i detailleddet. Ved 20°C kan de holde sig i 7-10
dage.
Persille hører til skærmplantefamilien (Umbelliferae) og er en af vore gamle
kulturplanter. Petroselinum-slægten omfatter flere arter, bl.a. havepersille (Petroselinum
crispum), der er den mest kendte og udbredte krydderurt i Danmark. Havepersille
findes både i glatbladede og krusbladede (kruspersille) typer.
Navnet ”Petroselinum” er lånt fra græsk og kommer af ”petron”, som betyder sten,
og ”selinum”, som betyder selleri. Hermed hentydes til persillens oprindelige
voksested som en slags stenhøjsplante.
Persillen stammer fra Middelhavsområdet og er i oldtiden blevet dyrket af både
grækere og romere. I oldtidens Grækenland var persille et symbol på sorg, mens
romerne brugte den som lægeplante, idet de tillagde den en dulmende virkning på
for rigelig indtagning af vin. Persille tillægges desuden en særlig evne til at
neutralisere hvidløg. Da persillen i middelalderen kom til Danmark, var det også
som lægeplante. Munkene bragte den her til norden og dyrkede den i
klosterhaverne.
Oprindelig var det typer med glatte findelte blade, der blev dyrket, men da
disse kunne forveksles med bladene fra hundepersille, der ikke har den samme
aroma, gik man i stedet for over til at dyrke kruspersille.
Persille er en toårig plante, men det er især 1. års bladene, der har værdi som
krydderplante. Persille kan høstes, så snart planten har veludviklede blade.
Både stængler og blade er rige på den æteriske olie apiol, der giver persille
dens karakteristiske duft og smag.
Sundheds faktoren:
Persille har et moderat energiindhold og et højt indhold af vitaminer, især A, C
og K. Persille er specielt rig på mineralet jern.
På grund af den ringe mængde der anvendes, har persille dog ingen betydning for
tilførslen af næringsstoffer.
Opbevaring og holdbarhed
Krydderurter i potter opbevares bedst ved 10°C. Afskårne krydderurter opbevares
bedst ved 0°C
Ved 0°C kan afskåret persille holde sig i ca. 20 dage og ved 5°C i ca. 10 dage.
Pak Choy/Bok Choy er medlem af kålfamilen, men bruges også som salat.
Den er meget anvendt i det kinesiske køkken, hvor den regnes for at være en af
de fineste grøntsager.
Den minder meget om de danske bladbeder, men er kortere og de grønne blade er
finere.
Holdbarhed
3-5 dage ved 4-6 grader
Anvendelse
Blade og stilke skylles og ribbes for grove strenge.
Svind: ca 12%
Rå eller dampes. Blade 2-3 min., stilke 4-5 min.
Frysning
Pak-choy kan fryses og skal blancheres i ca. 1-2 min. Bladene hakkes efter
blanchering. Velegnet til stuvning. Stilkene skæres i skiver, men mister
sprødheden efter optøning.
Porrer hører, som løg og purløg, til liljefamilien (Liliaceae) og stammer fra
Middelhavslandene, hvor den har været anvendt i årtusinder.
De gamle ægyptere kendte porre, og i såvel Grækenland som i Rom blev porre brugt
som suppegrønt. Kejser Nero mente, at porre var godt for hans sangstemme, og
porre blev tillagt andre egenskaber, som f.eks. anvendelse mod skaldethed. Siden
har den bredt sig over resten af Europa og er i dag meget udbredt.
Sundheds faktoren:
Porrer har et moderat energiindhold.
Opbevaring og holdbarhed
Den ideelle opbevaring for porrer er ved –1-0 °C, hvor de kan holde sig i ca. 30
dage. Ved 5 °C kan de holde sig i ca. 14 dage.
Purløg hører, ligesom kepaløg og porre til liljefamilien (Liliaceae). De har
været dyrket i Kina i over tusinde år og i Europa siden middelalderen.
Purløg er en flerårig plante, som kun danner små smalle løg.
Purløg har runde oppustede hule blade, som udgør den spiselige del af planten.
Purløg sætter meget villigt sideskud og bliver derfor tuedannende i sin vækst.
Blomsterne er purpurrøde skærme, som vokser på et massivt skaft, der ikke
anvendes til spisebrug.
Bladene har en meget kraftig smag og duft af løg. Purløg er lette at dyrke.
Sundheds faktoren:
Purløg hører til blandt de moderat energiholdige grønsager.
De har et stort indhold af vitaminerne B2, B6, og E samt af mineralet kalium.
Opbevaring og holdbarhed
Den ideelle opbevaring for purløg er ved 0 °C. Her kan purløg i potter holde sig
i mindst 2 uger. Afskåret purløg kan emballeret holde sig i 7-10 dage ved 0°C,
mens de uemballeret kan holde sig i ca. 4 dage ved 0 °C og 1 dag ved 20 °C.
Rabarber hører til syrefamilien (Polygonaceae).
Den kommer oprindeligt fra strækningen langs floden Volga i det sydlige
Sibirien. Navnet rabarber er afledt fra Rha barbarum, som betyder den rha, der
kommer fra fremmede lande, hvor rha = Volga.
Optegnelserne om dyrkning i Europa daterer sig til 1600-tallet fra Italien og
England. I begyndelsen finder den kun medicinsk anvendelse, men i 1800-taller
bliver den brugt i madlavningen. I Danmark begynder dyrkning i haverne omkring
år 1860, og rabarber er således en relativt sent tilkommet plante, selvom den i
dag opfattes som meget gammeldags.
Sundheds faktoren:
Rabarber hører til blandt de mindre energiholdige grønsager.
Rabarber indeholder oxalsyre, som er kalkbindende. Oxalsyren kan neutraliseres
med calciumclorid, men dette er kun nødvendigt, såfremt man jævnligt indtager
rabarberprodukter.
Opbevaring og holdbarhed
Rabarber opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i op til 20 døgn. Ved
20°C kan de holde sig i 2-3 dage.
Radise hører til korsblomstfamilien (Crusiferae).
Den er en af de allerældste kulturplanter, og man mener, at den oprindeligt
stammer fra Kina, hvor dyrkningen har været kendt i mange tusinde år.
Egypterne havde kendskab til radisen før pyramidetiden, mens romerne lærte den
at kende omkring begyndelsen af vor tidsregning.
Først i 1500-tallet kommer den til Nordeuropa og til Danmark i begyndelsen af
1600-tallet, men den bliver først kendt i bredere kredse i 1800-tallet.
Radisens skarpe smag skyldes indholdet af sennepsolier.
De er stærkest koncentreret i de yderste lag, hvor indholdet kan være 2-3 gange
højere end inde i midten af radisen.
Sundheds faktoren:
Radiser hører til blandt de lavenergiholdige grønsager. De har et højt indhold
af C-vitamin og mineralet kalium.
Opbevaring og holdbarhed
Radiser opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig med top i 3-5 dage og
uden top i 10-14 dage. Ved 20°C kan de holde sig med top 1 dag og uden top i 2
dage.
Ribs hører til stenbrækfamilien (Saxifragaceae).
Forskellige arter er vildtvoksende i Europa, Asien og Nordamerika.
Ved krydsninger og forædling på disse vilde arter er fremkommet de ribssorter,
vi kender i dag.
Ribs har været almindeligt kendt og dyrket i middelalderen, og forskellige
sorter omtales fra slutningen af 1500-tallet.
I Danmark har bærrene været indsamlet i århundreder, bl.a. menes vikingerne at
have bidraget til ribsens spredning, men først fra 1600-tallet findes
beskrivelser af sorter og brug af ribs. F.eks. nævnes rød ribsvin 1625 i et
regnskab fra enkedronning Sophies vinkælder. Også syltning af ribs var
almindeligt kendt i 1600-tallet, og i løbet af 1700-tallet findes ribsbusken i
næsten alle haver.
Den berømte danske rødgrød opfindes dog først i slutningen af 1800-tallet.
Sundheds faktoren:
Ribs hører til blandt de moderat energirige frugter. De indeholder en vis mængde
C-vitamin.
Opbevaring og holdbarhed
Ribs opbevares bedst ved 0°C, hvor holdbarheden er ca. 20 døgn. Ved 20°C er
holdbarheden 2 døgn.
Som alle kåltyper hører rosenkål til de korsblomstrendes familie (Crusiferae).
Oprindelsen er ikke kendt, men det menes, at den er opstået i Belgien ved
forædling omkring år 1500. Herfra bredte den sig til Holland, Frankrig og
England, men i lang tid var anvendelsen af rosenkål kun af ringe omfang.
Rosenkål er en toårig plante. Det første år vokser en meterhøj, lodret stængel
frem. Ved hvert blad bærer stænglen en sideknop, som rummer plantens opsparede
næring. Disse knopper, som er det, man kalder rosenkål, bliver efterhånden ca. 3
cm i diameter, hvorefter de høstes, enten ved manuel plukning eller ved
afskæring på maskine.
Sundheds faktoren:
Rosenkål hører til de energirige grønsager. Rosenkål har et stort indhold af
vitaminerne C og K samt kostfibre.
Opbevaring og holdbarhed
Den ideelle opbevaring for rosenkål er ved –1-0 °C. Holdbarheden er 14 dage ved
0°C og 5 dage ved 4°C.
Rucola stammer fra Middelhavslandene. Rucola blev i middelalderen brugt både
som lægeplante og som salat.
I Danmark kendes rucola også under navnet salatsennep på grund af de grønne
blades sennepsagtige smag. Derudover er der blevet anvendt navnene aragula og
roquette.
Der findes bade en almindelig og en vild rucola, som ikke er nært beslægtede
planter, men de har den samme karakteristiske smag og de samme beskedne krav ved
dyrkning.
Rucola har en skarp, nøddeagtig smag. Både de grønne blade og blomsterne kan
anvendes i salat, evt. i blanding med mere milde salattyper.
Rucola indgår for eksempel i den traditionelle sydfranske (provençalske) salat
mesclun, der er en let bitter blandet salat. Rucola kan også marineres og bruges
til pesto.
Sundheds faktoren:
Rucola har et højt indhold af C-vitamin.
Opbevaring og holdbarhed
Rucola skal opbevares i køleskabet og pakkes ind i plastic. Den optimale
opbevaring er ved 0°C og høj fugtighed, hvor den kan holde sig i op til 14 døgn.
Ved 20°C har den en holdbarhed på mindre end to døgn. Rucola egner sig ikke til
frysning.
Rødbede hører til salturtfamilien (Chenopodiaceae).
Man regner med at strandbeden er stamform for både rødbede, sukkeroe, bladbede
o.a.
Man har kendt dyrkning af beder i mere end 3000 år, men i starten var det kun
blade og stængler, der blev anvendt. Først fra det 2. og 3. århundrede kendes
til brug af rødder som levnedsmiddel. Rødbede er en relativ sen opfindelse. Den
menes opstået i middelalderen.
Rødbeder findes i forskellige former, fra runde, cylinderformede til lange. De
runde og cylinderformede går til friskvaremarkedet, mens de lange bruges af
industrien.
Sundheds faktoren:
Rødbeder hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. De har et stort
indhold af vitaminerne C og folacin samt af mineralet kalium.
Opbevaring og holdbarhed
Rødbeder opbevares bedst ved 3-4°C, hvor de kan holde sig i op til 6 måneder.
Ved 20°C kan de holde sig ca. en uge.
Rødkål tilhører korsblomstfamilien (Crusiferae).
Den hører til blandt de ældste grønsager og stammer som kulturplante fra
Lilleasien, men er relativt hurtigt spredt til de europæiske lande ved
Middelhavet.
Det røde farvestof i rødkålen er placeret i bladenes overhudsceller og yderste
cellelag, mens de indre dele er hvide. Farvens intensitet er et væsentligt
kriterium i forædlingen af nye rødkålssorter.
Rødkålssorterne inddeles i grupper efter sæson, sommerrødkål, efterårsrødkål og
holdbar vinterrødkål. Vinterrødkålen indeholder mere farvestof end de tidlige
rødkål.
Sundheds faktoren:
Rødkål hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. De har et stort
indhold af mineralet kalium og C-vitamin.
Opbevaring og holdbarhed
Rødkål opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i op til 6 måneder. Ved
20°C kan de holde sig ca. en uge.
Knoldselleri hører til skærmplantefamilien (Umbelliferae), der oprindeligt er
hjemmehørende i landene omkring Middelhavet.
Det er en ældgammel kulturplante; således har man i egyptiske grave fra omkring
1100 f. Kr. fundet rester af selleriblade. Også blandt de gamle grækere var
selleri almindeligt kendt.
I Danmark har den været kendt i hvert fald siden 1300-tallet, hvor den er nævnt
i flere urtebøger.
Anvendelsen formodes at være af medicinsk art. I 1600-tallet angives den at være
dyrket i enkelte haver, og omkring år 1800 er den i visse egne af landet
almindeligt dyrket.
Sundheds faktoren:
Knoldselleri hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. Den har et
stort indhold af vitaminerne B6, C og K, og af mineralet kalium samt af
kostfibre.
Opbevaring og holdbarhed
Knoldselleri opbevares bedst ved 0°C, hvor holdbarheden er ca. 160 døgn. Ved
20°C kan den holde sig 6-8 dage.
Solbær hører til stenbrækfamilien (Saxifragaceae).
Solbær er almindeligt vildtvoksende i Mellemeuropa, Himalaya og Centralasien.
Folk har fra gammel tid indsamlet bærrene i disse områder. Derimod var solbær
ikke kendt i den klassiske oldtid, da de ikke findes naturligt voksende i
Middelhavsområdet.
Dyrkning af solbær påbegyndtes så småt i haverne i Middelalderen. I Danmark har
solbærret med sikkerhed været kendt og dyrket siden begyndelsen af 1600-tallet.
Anvendelsen har i starten især været af medicinsk art, men senere opdager man
bærrets egnethed som smagsgiver til snaps o.l. Først relativt sent bruges
solbærret i selve husholdningen.
Sundheds faktoren:
Solbær har et højt indhold af C-vitamin.
Opbevaring og holdbarhed
Op til 14 døgn ved 0°C.
Brassica oleracea var. conica
Spidskål hører til korsblomstfamilien (Crusiferae). De dyrkede kål stammer fra
vildtvoksende kål, som oprindeligt voksede i Lilleasien, men har bredt sig langs
Middelhavets og Atlanterhavets europæiske kyster.
De tidligste, dyrkede kåltyper var simple bladgrønsager. De hoveddannende kål
antages opstået i 800-tallet, men var i begyndelsen meget løst bygget op og slet
ikke den faste type, vi kender i dag.
Sundheds faktoren:
Spidskål hører til blandt de lavenergiholdige grønsager.
Den har et stort indhold af vitaminerne A, C, K og folacin, af mineralet kalium
og kostfibre.
Opbevaring og holdbarhed
Spidskål opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i ca. 12 døgn. Ved 20°C
er holdbarheden ca. 2 dage
Spinacia oleracea
Spinat hører sammen med rødbede og bladbede til salturtfamilien (Chenopodiaceae).
Spinat har sin oprindelse i Iran, hvor den har været kendt i mange hundrede år,
men først ved begyndelsen af vor tidsregning spredes kendskabet om den til andre
lande. Dette foregår ofte meget langsomt; således menes spinat indført i Kina i
600-tallet, og spanierne bliver først præsenteret for spinaten i 1100-tallet.
Sundheds faktoren:
Spinat hører til blandt de moderat energiholdige grønsager.
Spinat er meget rig på A- og K-vitamin, men har også et stort indhold af
mineralerne kalcium, jern og kalium.
Spinat indeholder oxalsyre, som er kalkbindende.
Oxalsyren kan neutraliseres ved tilsætning af calciumchlorid.
Forholdet har kun betydning, såfremt man ofte spiser spinat.
Opbevaring og holdbarhed
Spinat opbevares bedst ved 0°C, hvor det kan holde sig ca. 8 døgn. Ved 20°C kan
spinat holde sig i 1 døgn.
Tomatplanten hører til natskyggefamilien (Solanaceae) ligesom kartofler,
auberginer og peber.
Den stammer, ligesom kartoflen, fra Sydamerika, Peru og Chile, men som
kulturplante menes den først anvendt i Mexico. Herfra bragte spanierne den til
Europa, hvor den hurtigt blev almindelig i Italien og England.
Der kendes mange forskellige typer af tomater. De mest anvendte i Danmark er de
næsten kuglerunde, middelstore tomater, men også små kirsebærtomater og store,
aflange bøftomater findes på markedet.
Sundheds faktoren:
Tomater hører til de energifattige grønsager.
Tomater har væsentlig betydning for forsyningen med C-vitamin og desuden
betydning for forsyningen med K-vitamin.
Pga. af det store forbrug af tomater har tomater desuden en vis betydning for
forsyningen med vitamin A og E, kostfibre og mineralet kalium.
Opbevaring og holdbarhed
Tomater opbevares bedst ved 11-14 °C. Her vil de have en holdbarhed på 10-14
dage afhængig af sort og modenhed.
Tranebær tilhører ligesom blåbær og tyttebær bøllefamilien (Vacciniaceae). Det
latinske navn betyder direkte oversat ”surt bær, som er storfrugtet”.
I Danmark findes den vildtvoksende tranebær (Oxycoccus quadripelatus), som
vokser hist og her i tørve- og hedemoser, men som nu er ved at være ret sjælden.
De meget små bær herfra blev tidligere indsamlet af lokalbefolkningen.
De tranebær, man kan købe i handelen i dag, er såkaldte storfrugtede tranebær,
som stammer fra en amerikansk tranebærart (Oxycoccus macrocarpum).
Den er kendetegnet ved at være kraftig af vækst og have meget store frugter, op
til 2 cm. i diameter.
Opbevaring og holdbarhed
Ved 4°C kan løse tranebær opbevares 2-4 måneder, mens pakkede tranebær kan
opbevares i 4-6 uger.
Vindruen hører til vinstokfamilien. De har været dyrket i meget lang tid, og
lige så længe har man kendt kunsten at gære druesaft til druevin.
I den antikke kultur vrimler det med billeder af vin, og i det gamle Grækenland
og Rom havde man ligefrem en vingud.
Oprindeligt kommer vinranken fra Sydvestasien, fra Armenien.
Her kendte man former, som minder om vore dages druer, allerede for over 6000 år
siden. Herfra er den blevet spredt via Lilleasien og Ægypten til resten af
Middelhavsområdet. I Ægypten findes vin afbildet i mosaikker, som er 4500 år
gamle, og også i Det gamle Testamente omtales vin.
Druer specielt til spisebrug dukker op i det 17. århundrede, men kun i
adelskredse og i klostre hvor økonomien ikke betød noget.
Senere har druer til spisebrug været dyrket mange steder i drivhuse, og der
finder stadig en betydelig dyrkning af druer sted i drivhuse i Belgien og
Holland.
Af den samlede produktion af druer anvendes ca. 10 % til spisebrug, mens 5 %
tørres til rosiner, og resten gæres til vin.
Sundheds faktoren:
Vindruer hører til de energirige frugter.
Opbevaring og holdbarhed
Vindruer opbevares bedst ved 0°C. Holdbarheden er sortsafhængig.
Ærten hører til ærteblomstfamilien (Papilionaceae) og det latinske navn Pisum
sativum er en samlegruppe bestående af flere underarter.
De vigtigste underarter er marværten (Pisum sativum L. convar. medullare) og
sukkerærten (Pisum sativum L. convar. axiphium)
Oprindelseområdet for ært er det østlige middelhavsområde, Iran, Afghanistan og
Tibet.
Ærter har været kendt og dyrket i mange tusinde år, bl.a. er der i Schweiz
fundet ærtefrø under hustomter, der er mere end 5000 år gammel. De tidligste
fund af ærter i Danmark dateres til bronzealderen (ca. 1800-1500 f. Kr.), og ved
begyndelsen af vor tidsregning dyrkedes der ærter på små markstykker i
Nordjylland.
I dag dyrkes der grønne ærter i alle verdensdele med USA og UK, som de største
producenter. Danmark har i dag en stor produktion af grønne ærter til konserves
og er sammen med det øvrige Skandinavien verdensberømte for den gode kvalitet.
Dette skyldes især det kølige sommerklima, som vi ofte beklager os over, men som
er ideelt til ærtedyrkning
Sundheds faktoren:
Ærter hører til blandt de energirige grønsager. De har et stort indhold af
vitaminerne A, B, niacin, pantothensyre, C og K, af mineralerne fosfor, jern,
mangan og kalium samt af kostfibre.
Opbevaring og holdbarhed
Ærter opbevares bedst ved 0°C, hvor de kan holde sig i ca. 7 døgn. Ved 20°C er
holdbarheden 1 døgn.
Gruppen af svampe, som østershatte tilhører, findes vidt udbredt over store dele
af verden.
Der findes et stort antal arter, hvoraf kun få findes som handelsvare.
Dette er en mørk stålblågrå østershat (Pleurotus ostreatus), en brun med
hvidlige lameller (Pleurotus pulmonareus) og den gule østershat (Pleurotus
carnucopiae).
Østershatte er store og kødfulde. Stokken er kort og midtstillet.
Svampens hat har en østerslignende form. Hatten er åben, og kanterne bør være
nedoverbøjede.
På undersiden af hatten sidder en mængde langsgående lameller, hvorimellem de
farveløse sporer dannes. Alle østershatte gror på ved eller tilsvarende
materiale.
Opbevaring og holdbarhed
Den ideelle opbevaring for østershatte er ved 0 °C, hvor de kan holde sig i ca.
2 uger.