General beskrivelse:
Appelsin hører, som de øvrige citrusarter, til rudefamilien (Rutaceae). Den stammer antageligt fra det sydlige Kina, hvorfra den er blevet ført vestpå til Indien og til Sydeuropa, hvor den har været dyrket siden 1400-tallet. Appelsintræer anvendtes dengang mest som prydtræer, og den første store, kommercielle plantning af appelsiner i Spanien fandt sted så sent som i 1700-tallet og i Italien først 100 år senere. Appelsinen blev tidligt udbredt til Amerika, hvor den hurtigt fik stor betydning.
Alle dele af frugten udnyttes. Kødet presses til appelsinjuice, skallens indhold af appelsinolie bruges til læskedrikke, likører og kosmetik, det hvide lag i skrællen bruges til pektinfremstilling, og de tørrede rester af ekstraheret skræl anvendes som foder.

Sundheds faktore:
På grund af appelsiners høje indhold af C-vitamin, kombineret med en rimelig lang holdbarhed, har appelsiner i tidens løb været medbragt på sørejser som forebyggelse imod skørbug.
Appelsinskaller siges at fremme fordøjelsen og virker vanddrivende.

Opbevaring og holdbarhed:
Holdbarhed og ideel opbevaringstemperatur varierer dog afhængig af appelsinsort og oprindelsesland. Generalt er holdbarheden ca. 2-3 uger ved 2-5°C og 1-2 uger ved 20°C.

Generalt:
Banan hører til pisangfamilien (Musaceae) og regnes for at være en af verdens ældste kulturplanter. Den har sit hjemsted i det tropiske Sydøstasien, hvor der stadig findes visse vildtvoksende arter. Herfra har den bredt sig til Afrika og De Kanariske øer. Spanierne bragte i 1500-tallet bananen med til Amerika, hvor den fik stor udbredelse i Mellem- og Sydamerika. I Nordeuropa er bananen et ret nyt bekendtskab, og først for ca. 90 år siden begyndte importen af bananer til Danmark.
Bananplanten kaldes ofte en palme, men er egentlig en urt, hvor bladene sidder så tæt sammen, at bladskederne danner noget, der ligner en stamme. I løbet af ca. ½ år vokser planten til sin fulde højde, som er 4-10 m, hvorefter den samme år blomstrer og bærer frugt. Høsten foregår ved, at planten hugges om, og de umodne bananer plukkes af. De grønne bananer modnes kunstigt, når de er fremme i importlandet, hvorved man bedre kan styre afsætningen.

Sundheds faktoren:
Bananer hører til de energirige frugter. Bananer har et vist indhold af C-vitamin, B6-vitamin og kalium og har desuden et stort indhold af kostfibre.

Opbevaring og holdbarhed:
Den ideelle opbevaring for bananer er ved 12-14°C. Holdbarheden er meget afhængig af modenhedsgraden.
De umodne (grønne) kan holde sig 15-20 dage ved 12-14°C og 4-8 dage ved 20°C.
De modne (gule) bananer kan holde sig 3-6 dage ved 12-14°C og 2-3 dage ved 20°C

Æble

Æblet tilhører rosenfamilien (Rosaceae).
De findes vildtvoksende flere steder i verden, og dets oprindelse er derfor lidt usikker. I Europa findes vilde æbler i form af et lille tornet træ med beske og sure frugter.
I Vestasien er de vilde æbler store og søde og vokser på et tornløst, buskformet træ. Ud fra disse former er der meget tidligt skabt et antal sorter, som har kunnet anvendes til spisebrug.
Allerede i oldtiden dyrkede man i Middelhavslandene et stort antal sorter, og i det nordvestlige Indien og i Kina er dyrkningen ligeledes af meget gammel dato.
Podning har været kendt i mindst 2000 år.

Klostrene har betydet meget for udbredelsen af æbler i Europa.
Den ældste sortsbeskrivelse stammer fra et kloster i England og er fra 1204. Senere bragte europæerne æbletræer med sig ved koloniseringen af Amerika. Også ved senere koloniseringer, f.eks. af Australien og New Zeeland, førte europæerne æbler med sig og lagde grunden til den store produktion i disse områder.
Der findes et utal af æblesorter, hvor de ældste vi kender i Danmark er Gråsten fra ca. år 1700 samt nogle sorter fra begyndelsen af 1800-tallet, heriblandt Cox Orange og McInoch.

Sundheds faktoren:
Æbler hører til de moderat energiholdige frugter. Æbler har betydning for forsyningen med C-vitamin og har desuden en vis betydning for forsyningen med vitaminerne E og K samt kostfibre.

Opbevaring og holdbarhed
Den ideelle opbevaring for æbler er afhængig af sort fra 0-6°C. Holdbarheden er afhængig af sort og modenhed. I detailleddet er holdbarheden for løse æbler 2-6 uger ved 3-5°C og 1-4 uger ved 20°C. Indpakkede er holdbarheden 1-2 uger ved 3-5°C og 4-7 dage ved 20°C.

Blomme

Blomme hører til rosenfamilien (Rosaceae) og findes både som spise- og sveskeblommer.

Opbevaring og holdbarhed:
Den ideelle opbevaring er ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed. Her kan blommer holde sig i op til 20 døgn

Generalt:
Blomme menes opstået engang i oldtiden i Lilleasien ved krydsning mellem slåen og surkirsebær. Blommer dyrkes i dag over hele verden, dog med Europa som det mest betydende område. Langt den største del af blommeproduktionen går til industri, f.eks. til sveskeproduktion.

Blåbær

Oprindelse: Vaccinium myrtillus, Vaccinium corymbosum

Blåbær hører til bøllefamilien (Vacciniaceae). Der findes flere arter af blåbær; den storfrugtede blåbær, også kaldet amerikansk eller højbusket blåbær, Vaccinium corymbosum, og den her i landet vildtvoksende blåbær Vaccinium myrtillus. Bærstørrelsen for de storfrugtede amerikanske blåbær er væsentlig større end for de vilde blåbær. Desuden sidder bærrene i klaser hos de storfrugtede, hvilket gør plukningen betydelig lettere. Selve busken er også større hos de storfrugtede, op til 1,5 m. mod 30-40 cm. for de vildtvoksende.

Blåbær er en flerårig kultur, og der går normalt 3-4 år fra plantning, før der opnås rimelige udbytter. Til gengæld kam man så høste på dem i 50-75 år.

Sundheds faktoren:
Blåbær hører til blandt de energirige frugter. De indeholder en betydelig mængde C-vitamin.

Tips:
Tørring:
Blåbær kan tørres i ovnen. Forinden blancheres de i få minutter, så skallen brister.

Dybfrysning:
Bærrene kan fryses, som de er, eller enten drysses med sukker eller lægges i lage.

Kryddersnaps:
En bredhalset flaske fyldes med fuldmodne blåbær. Bærrene overhældes med Brøndum eller fortyndet finsprit til 40 %. Lad snapsen trække i 3-4 måneder, hvorefter bærrene sis fra. Snapsen er et koncentrat og skal fortyndes.

Citron

Oprindelse: Citrus limon L.
Citron hører som citrusfrugt til rudefamilien (Rutaceae).

Citrontræet har sit hjemsted i Nordindien og har været dyrket i flere tusinde år i Lilleasien og i Kina. Araberne førte citronen med sig til Nordafrika, og omkring år 1000 kom den til Sydeuropa. Nu dyrkes den i alle verdensdele. I Europa især i Italien, Spanien og Grækenland.

Citrontræet blomstrer næsten hele året og bærer derfor ofte frugter og blomster samtidig. Kun i sommerperioden bærer citrontræet normalt ikke frugt, men ved en særlig dyrkningsteknik, som anvendes i Europa, forsinkes frugtsætningen sådan, at der også i perioden maj-september kan høstes citroner, de såkaldte ”Verdelli”-citroner. Den normale høst af citroner i Middelhavsområdet foregår fra september. De tidlige citroner kaldes her ”Primofiori”.

Sundheds faktoren:
På grund af citroners høje indhold af C-vitamin, kombineret med en rimelig lang holdbarhed, har citroner i tidens løb været medbragt på sørejser som forebyggelse imod skørbug.
Citronsaft blandes ofte i is-te. Når saften varmes op, mister den sit indhold af C-vitamin. Alligevel er varm saft, eventuel blandet i kamillete, ganske virksom overfor forkølelse. Den virker også febernedsættende og urindrivende.
Saften virker sammensnerpende og siges at gavne fordøjelsen. Saften virker antiseptisk, det vil sige, at den kan desinficere (dræbe bakterier). Den bruges også imod gigt og karsygdomme (blodkar). Ydermere kan saften bruges til at afblege hår med.
For brugere af olier og essenser, er der næsten ingen grænser for, hvad citronolie kan hjælpe imod.

Tip:
Opbevaring og holdbarhed:
De ideelle opbevaringsforhold for citroner er ved 11-15°C og 85-90 % relativ fugtighed. Hvis de er umodne, dog ved temperaturer over 14°C.
Gule citroner kan i detailleddet holde sig 1-2 uger ved 11-13°C og under en uge ved 20°C.

Hindbær

Oprindelse: Rubus idaeus, (Rubus occidentalis)

Hindbær hører til rosenfamilien (Rosaceae). Vilde former af hindbær findes i Europa, Vestasien og Amerika, og indsamling af bær har været og er stadig meget almindelig. Dyrkningen af hindbær er kommet til ret sent; således foreligger der oplysninger fra England om dyrkning i 1500-tallet, men først fra 1700-tallet findes beskrivelser af forskellige sorter. Dyrkning i større skala skete ikke før i 1800-tallet, først i USA og senere i Vesteuropa, men så gik det stærkt. I 1898 var der allerede registreret 443 forskellige hindbærsorter.

I Europa er det udelukkende de røde bær, der dyrkes, hvorimod man i USA også har en stor produktion af sorte hindbær. Disse nedstammer fra en i Amerika vildtvoksende art, der hedder Rubus occidentalis.

Opbevaring og holdbarhed:
Hindbær opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i ca. 5 døgn. Ved 20°C kan de holde sig i 1 døgn.

Tip:
Kryddersnaps:
Et passende glas fyldes med hindbær – ca. 2/3 fuldt og dækkes med enten Brøndum eller finsprit fortyndet til 40 %. Snapsen trækker et par måneder og bærrene filtreres fra . Skovhindbær giver lang den fineste kryddersnaps. Snapsen er et koncentrat og skal fortyndes. Man kan evt. smage snapsen til med lidt honning.

Honningmelon

Oprindelse: Cucumis melo L, Citrullus lanatus

Melon hører til græskarfamilien (Cucurbitaceae) ligesom agurk, asier og græskar. Begrebet melon dækker over mange forskellige frugter, bl.a. vandmelonen (Citrullus lanatus), der tilhører en helt anden slægt, men alligevel normalt medtages under betegnelsen melon.

Melonerne stammer antagelig fra det østlige Indien, hvor de har været dyrket i årtusinder. Herfra har de bredt sig via Lilleasien til Europa og Afrika. Romerne kendte meloner, idet de forekommer på afbildninger fra det gamle Rom. Man mener, at det er Colombus, der har bragt melonerne til Amerika, hvor de er blevet en betydningsfuld afgrøde. Vandmeloner menes også at stamme fra Indien, men der kendes vilde former af vandmeloner både i Afrika, i Kalahari-ørkenen og fra Missisippidalen, hvor indianerne anvendte vandmeloner.

Honningmeloner er mindre end netmeloner og let tilspidsede i enderne. Overfladen er glat eller langstribet. Visse tidlige sorter er gullige, mens visse sene sorter er mørkegrønne i skallen.

Honningmeloner:
10-14 dage ved 6-9°C og 85-90 % RF, 3-5 dage ved 20°C og 60 % RF.

Grapefrugt

Oprindelse: Citrus paradisi

Grapefrugt hører som citrusfrugt til rudefamilien (Rutaceae) og menes at være opstået ved krysning mellem appelsin og pomelo (pompelmus). Grapefrugten menes at være opstået i Vestindien, og de første beskrivelser er fra midten af 1700-tallet fra Puerto Rico.
Næsten alle kendte sorter af grapefrugt stammer fra Florida, hvorfra de første planter kom til Europa så sent som i 1910. I dag dyrkes grapefrugt over det meste af verden i de subtropiske og tropiske områder, men især USA og Israel er store producenter.
Grapefrugttræet bliver ca. 5 meter højt og bærer flere hundrede kg. frugt pr. år. Navnet grapefrugt skyldes, at frugterne vokser i klaser (grape = drue). Tidligere indeholdt frugterne et væld af sten, men ved forædling er man nu nået frem til sorter, som er næsten frie for sten.
Frugterne indeholder små mængder af kinin, som er med til at give grapefrugt sin bitre smag
Betydning for kosten:

Sundheds faktoren:
Grapefrugt hører til de moderat energiholdige frugter og har et stort indhold af C-vitamin.

Opbevaring og holdbarhed:
Grapefrugt indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet.
Ved 9-14°C kan frugten holde sig i 2-4 uger efter ankomsten. Fra plukning er holdbarheden dog lidt længere og varierer mellem dyrkningslandene fra 4 uger til 4 måneder ved korrekt opbevaring. Grapefrugt fra Israel har en længere holdbarhed end citron og appelsin.
Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 1-2 uger.

Tilbage til toppen

Kamille

Kamille rimer på sundhed og helse. Og der findes næppe mange, der ikke på et eller andet tidspunkt har slupret et krus kamillete eller to i sig.
Kamille er en af de mest kendte planter inden for naturmedicin, men det er nok de færreste, der ved, at man rent faktisk kan spise plantens smukke blomster.

Anvendelse
kamillete og som de de færreste, der ved, at man rent faktisk kan spise plantens smukke blomster.

Arten bruges i form af et vandigt udtræk fra de tørrede blomster som en let og mild form for desinfektionsmiddel til betændelser i øjne, på hud og i mund.
Desuden bruges de tørrede blomster som inhalation ved svær hoste og åndedrætsbesvær. Endelig bruger mange kamillete som en mild sovemedicin.
Det her nævnte skal tages som en oplysning om, hvad folk gør, men ikke som anbefaling af en medicin.

Modsat til fremstillingen af medicinske produkter eller tørrede produkter med kamille, så skal man kun anvende blomstens hvide kronblade, når planten serveres i fersk form.
Den gule kurvbund er nemlig ikke spor delikat at få i munden – den er ikke giftig.

Granatæble

Punica granatum

Granatæblet tilhører granatæble familien (Punicaceae). Granatæble stammer antagelig fra Vestasien, mens findes vildvoksende mange steder. Den menes at være en meget gammel kulturplante, som efterhånden har mistet noget af sin betydning. Den har været dyrket i Mellemøsten i årtusinder. I Egypten dyrkedes den på Kong Ramses IV´s tid, og den omtales i Mosebøgerne. Jøderne betragtede den som en af det forjættede lands goder.
Granatæblet har givet navn til den spanske by Granada, som stadig er et vigtigt dyrkningssted for granatæble.
Granatæble er en frugt på størrelse med et stort æble. Skallen er rødlig eller brun med en fremspringende rest af blomsterbægeret, læderagtig, hård og ru. Det geléagtige frugtkød imellem de lyse skillevægge er rødt, klart og fyldt med små hvide kerner. Smagen er syrlig-sød, lidt ribsagtig.

Sundheds faktoren:
Skallen indeholder store mængder garvesyre. Derfor benyttes et udtræk af skallen til at garve skind med (de såkaldte saffian-skind). Den sammentrækkende effekt som garvesyren har bruges også medicinsk. Af tørrede skaller kan der laves en urtete, der har en gavnlig virkning i tilfælde af diarré og dysenteri. Samtidig skulle man kunne slippe af med orm i tarmsystemet. I Asien bruges bark og rødder også mod disse orm. Hvis man også har betændelser, så skulle teen endvidere virke mod det. Et afkog af rødder, blade og bark siges at have samme virkning.
Frugtaften, der absolut smager bedre, siges at være virkningsfuld overfor hoste og feber.

Opbevaring og holdbarhed:
Den bedste opbevaring for granatæbler er ved 0-2°C og 90-95 % relativ fugtighed, hvor de kan holde sig i ca. 2 måneder.
I en plasticpose i køleskabet kan frugten holde sig i 2-3 uge.
Ved stuetemperatur er holdbarheden kun ca. en uge.

Jordbær

Fragaria ananassa Duch.

Jordbærplanten hører til rosenfamilien (Rosaceae), og frugten er botanisk set ikke et bær men en flerfoldsfrugt, hvor de små kerner på jordbærret er små nødder. Det, vi spiser og kalder jordbær, er blomsterbunden, der under frugtmodningen svulmer op og bliver saftig.
Stamformerne til jordbær kendes ikke. Vilde jordbær findes over store dele af Amerika, Europa og Asien. I Europa findes stadig vilde skovjordbær, som er den form, hvorunder romerne kendte jordbær. Indsamling af vilde skovjordbær var indtil 1300-tallet den måde, man fik jordbær på, men derefter begyndte en avl på indsamlede planter. I det 17. århundrede begyndte man at anvende en af de vilde former fra Nordamerika, og først i slutningen af forrige århundrede opstod den art jordbær, som vi kender i dag.
Denne art er storfrugtet, sød og yderig og er en krydsning mellem skarlagenjordbær, som stammer fra Nordamerika, og Chile-jordbær fra Sydamerika. Herudfra findes et utal af sorter, som tilgodeser forskelle i sæson, klima og jordbund.
I dag avles jordbær over store dele af verden med USA, Polen, Japan og Italien som de største producenter. I Danmark er jordbærret en af de mest almindelige frugter. Både erhvervsavl og privatavl af jordbær er meget udbredt og har været det i århundreder.

Sundheds faktoren:
Jordbær hører til de moderat energiholdige frugter. De har et stort indhold af C og K-vitamin, af mineralet mangan og af kostfibre.

Opbevaring og holdbarhed:
Jordbær opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed. Holdbarheden er afhængig af sort, modningsstadiet og høstbetingelserne. Ved 0°C har de ca. en holdbarhed på 5 døgn, mens de ved 20°C har en holdbarheden på 1 døgn.

Kryddersnaps:
Et passende glas fyldes med jordbær – ca. 2/3 fuldt – og dækkes med enten Brøndum eller Jubilæum. Snapsen skal trække mindst 1 måned gerne 2, hvorefter bærrene filtreres fra. Snapsen er et koncentrat og skal fortyndes. Man kan evt. smage snapsen til med lidt honning. Skovjordbær giver lang den fineste kryddersnaps

Kirsebær

Prunus cerasus, Prunus avium

Kirsebær har været dyrket i Kina i mere end 4000 år. Kirsebær var kendt i den gamle græske kultur og er bl.a. beskrevet af botanikeren Theophrastes i år 300 f. Kr. De hører til rosenfamilien (Rosaceae) og består af to arter, surkirsebær og sødkirsebær. Sødkirsebær kaldes i dag også moreller, hvilket oprindeligt var en betegnelse for de mørke surkirsebær.
Det menes, at de søde kirsebær oprindeligt stammer fra områderne omkring Sortehavet og Det kaspiske Hav, mens de sure kirsebær stammer fra området mellem Schweiz og Adriaterhavet.

Sundheds faktoren:
Kirsebær hører til blandt de energirige frugter og har et højt indhold af C-vitamin.

Kryddersnaps:
Et passende glas fyldes med syltekirsebær og dækkes med Brøndum. Snapsen skal trække et par måneder, hvorefter bærrene filtreres fra. Snapsen skal stilles til klaring en uges tid og atter filtreres.
Husk at snapsen er et koncentrat, som skal fortyndes.

Olie, extra jomfru oliven-

Oprindelse: Oliven dyrkes hovedsageligt i de sydeuropæiske lande omkring Middelhavet, hvor klimaet passer til træets vækstbetingelser. I princippet kan man dyrke oliven overalt, det ville bare ikke bringe oliven, som kan bruges til olivenolie.

Grækenland, Italien, Portugal og Spanien er de klart største producenter og eksportører af olivenolier.

Både frugt og sten indeholder olie, indholdet af olie er dog størst i frugtkødet. Olivenolie bliver oftest presset af halvmodne og modne oliven. Presningen udføres først som koldpresning ved lavt tryk, senere ved højt tryk og til sidst som varmpresning. Olivenolie er forholdsvist tyktflydende. Nogle producenter vælger at filtrere deres olier så alle de små gryn fra sorteres, hvor andre vælger at lade den være ufiltreret, da det giver en uklar olie med kraftigere smag.

Olien fra den første koldpresning af frugtkødet kaldes "jomfruolivenolie” eller "ekstra-jomfruolivenolie". Ekstra fin jomfruolivenolie forventes at være lavet af de bedste oliven. Jo mere skånsomt olivenfrugterne bliver behandlet under plukning og transport, des finere bliver olien.

Der findes mange smags- og duftvarianter alt efter voksested og kvalitet. Man er derfor nødt til at smage sig frem til dem, man bedst kan lide. Farven kan have alle nuancer fra lys gylden til mørk grøn. Ved fremstilling af olie af umodne, grønne oliven får olien et grønligt skær og en ”umoden smag”. Jomfruolivenolie indeholder flest aromastoffer og smager af mest. En del af smagen er raffineret væk i de billigere olier.
Olivenolie anvendes hovedsagligt som madlavningsolie. Olivenolie er varmestabil og derfor velegnet til stegning.

Sundheds faktoren:
Olier har generelt en bedre fedtsyresammensætning end animalsk fedt og jordnøddeolie, majsolie, nøddeolier, olivenolie, rapsolie, sesamolie, solsikkeolie, tidselolie, valnøddeolie og vindruekerneolie har alle en god fordeling af fedtsyrer, idet de indeholder en stor andel enkeltumættede eller flerumættede fedtsyrer og kun en lille andel af de mættede. Kokosolie består næsten udelukkende af mættede fedtsyrer.
Nogle planteolier indeholder E-vitamin, dog i meget varierende mængder.

Opbevaring og holdbarhed:
Opbevaringen er vigtig for smag og friskhed. Fedtsyrer kan blive ødelagt af blandt andet lys, varme og luftens ilt, så de bliver harske og mindre sunde. Olier i gennemsigtig emballage bliver påvirket af lys al den tid, de står på butikshylderne. Det, sammen med den relativt høje temperatur i butikken, giver stor risiko for, at olien tager skade. Det bedste er derfor at købe olier i f.eks. metaldunke eller mørkfarvet glas. Man skal desuden være opmærksom på holdbarhedstiden, som også påvirkes af opbevaringsforholdene. Det er vigtigt at stille fedtstof mørkt og køligt og køleskabet er en udmærket løsning. Der bør være låg på olieflasken.

Smør

Oprindelse: Lige så længe, som vi har haft mejeribrug i Danmark, har smør haft en fremtrædende plads i køkkenet. Den gode smag og de fine brugsegenskaber kolliderer dog med de knap så gode ernæringsegenskaber. Det betyder ikke, at vi skal undvære smør, men snarere, at vi skal bruge det med omtanke der, hvor det virkelig betyder noget som f.eks. på morgenkrydderen eller til den stegte rødspætte med nye kartofler.
Smør bliver fremstillet ved at kærne fløde, som deler sig i kærnemælk og smør. For at give smørret den smag, danskerne foretrækker, anvender man syrnet fløde og tilsætter salt. Fløden er desuden højpasteuriseret, det vil sige opvarmet til 95-105°C i 15 sekunder. Pasteuriseringen dræber bakterier, der ellers kan ødelægge smagen og nedsætte holdbarheden. Derefter nedkøler man fløden til henholdsvis 19°C eller 8°C alt efter, om det er sommer eller vinter. Det giver smørret en ensartet konsistens.
Der bliver produceret smør med forskelligt saltindhold, men usaltet smør udgør kun en lille del af markedet.
Der går cirka 20 kg sødmælk til et kg smør. Kvaliteten afhænger blandt andet af årstiden og dyrets foder. Om vinteren er smørret hårdere og blegere end om sommeren.
Smør består af 80 gram mælkefedt pr. 100 gram, resten er hovedsageligt vand plus lidt mælkeproteiner og mælkesukker.
Betydning for kosten:
Smør indeholder mange mættede fedtsyrer, som vi ikke bør spise for meget af.

Tip:
Opbevaring og holdbarhed:
Opbevaringen er vigtig for smag og friskhed. Fedtsyrer kan blive ødelagt af blandt andet lys, varme og luftens ilt, så de bliver harske og mindre sunde. Man skal desuden være opmærksom på holdbarhedstiden, som også påvirkes af opbevaringsforholdene. Det er vigtigt at stille margarine og andet fedtstof mørkt og køligt. Køleskabet er en udmærket løsning. Faste fedtstoffer skal være ordentligt pakket ind, så lys, varme og ilt udelukkes, og så det undgås, at produkterne optager smag fra andet mad.

Cognac

Oprindelse: Det var hollænderne som indførte cognac'en. Det hollandske produkt brandwijn blev så populær, at hollænderne måtte flytte noget af produktionen udenlandsk - netop til Cognacregionen i starten af det 17. århundrede. De lokale tog hurtigt ideen op, og så var cognac'en opfundet.
Da regionen i forvejen havde et udbygget eksportnet af andre varer (salt og vin), så opnåede cognac'en hurtigt en pæn udbredelse. Især i London blev cognac et "must". Indtil 1850'erne blev cognac'en eksporteret på fade, og tappet i modtagerlandet. Men så opstod der skel imellem "brun cognac", som var sødet med brun melasse-sirup og "pale cognac", altså lys cognac som fik for at være af højere kvalitet - altså VSOP: Very Superior Old Pale. VSOP'en er i alt fald ikke farvet i så høj grad som den yngre "brune cognac".
Så angreb en lille vinlus phylloxera vinstokkene i 1870'erne, og cognac-regionen blev kastet ud i sin værste krise. Hele 280.000 hektarer med vinstokke blev reduceret til bare 40.000 hektarer i 1893, og det var kun de mest uinteressante vinstokke der overlevede. Resten tog vinlusen sig af. Denne krise blev dygtigt udnyttet af den skotske whisky-industri, som udfyldte hullet efter cognacen med blended whiskey, og sådan har det faktisk været siden.
Det var først i 1922 at cognacregionen igen var kampklar, og da de to cognacgiganter, Hennessy og Martell havde delt verden imellem sig med en 25 årig pagt (det var nok ikke gået under vor tids EU-bureaukrati), arbejdede cognac sig langsomt op igen. Cognacregionen slap nådig igennem 2. verdenskrig, og som et resultat af efterkrigstidens økonomiske opsving i Vesteuropa, Amerika og Asien oplevede cognac nye tider.
Med sammenbruddet af den asiatiske økonomi og den skotske single malt whiskys fremdrift finder vi igen cognac-regionen i krise. Flere mindre cognac-bønder forsøger nu selv af markedsføre deres cognac, og ikke bare overlade det til de store cognachuse, som også tager sig godt betalt.

Typer
Armagnac
Napolean brandy
VS cognac
VSOP cognac

Forskellige mærker
Alize®
Courvoisier®
Hennessy®
Otard®
Polignac®
Remy Martin®

Abrikos

Abrikosen kan man altid kende på den dybe fure ned over frugten. Den minder om en rumpe med to baller. Frugten stammer fra Kina, hvor den har været dyrket i flere tusinde år. Friske abrikoser kan virke lidt tørre. Det skyldes, at de ikke eftermodner, når de er plukket. Når abrikoser skal bruges til konserves, fjerner man skindet med vanddamp eller kaustisk soda. Det får skindet til at trække sig sammen, så det let løsnes fra frugtkødet. Tørrede abrikoser bruges til friske og søde marmelader og desserter.

Abrikos stammer sandsynligvis fra det nordlige Kina. Træet findes vildtvoksende omkring Beijing (Peking). Her har frugten været dyrket i flere årtusinder. Det er fastslået, at den blev dyrket i Kina allerede i år 2.200 f.Kr. træet blev senere dyrket i Babylons hængende haver.

Opbevaring
Ved 4-6°C (og 90-95% RF), der nogenlunde svarer til en plastpose i køleskabet, kan frugten holde sig i højst en uge. Ved stuetemperatur er holdbarheden kun et par dage. Frugterne er sarte overfor tryk og stød.

Ananas

Ser man på malerier, fra tiden før Picasso og andre kunstmalere vred arme og ben af led, vil der ofte være en skål med frugt, hvoraf en ananas udgør 'kronen' på værket. Ananas har altid fascineret mennesket med sin form og pyntelige værdi. Der er en grund til, at frugten har stået på bordet i de fineste hjem, for frugten er et kunstværk i sig selv. Men det er jo sjældent nok med et smukt udseende. Vi vil også gerne have, at der findes noget godt indeni. Også her belønner frugten os så det er intet under, at så mange har forelsket sig i frugternes konge, som den kaldes.

Ananas er en 15-30 cm lang frugt med en bredde på 10-14 cm. Oveni denne længde skal lægges en bladroset, der kaldes kronen. den kan være 4-20 cm høj. Variationen er dog store hos denne frugt. Der findes babyananas, hvor disse mål er stærkt overdrevne. Vægten varierer også fra 600 g til over 2,5 kilo. Frugtdelens form er normalt cylindrisk. Mange frugter har dog en indsnævring ved kronen og babyananas er næsten kuglerunde.

Sundheds faktoren:
På grund af frugtens indhold af C-vitamin, er den blevet brugt mod skørbug. Den anvendes også lokalt mod urinvejslidelser, menstruationsproblemer, indvortes orme og nervøsitet. Saften kan bruges som ansigtscreme, men kan dog forværre udslet.
I Sydøstasien troede man tidligere, at ananas kan fremprovokere en abort.

Opbevaring
Efter høst kan ananas ved 8-10°C holde sig i 2-3 uger i den såkaldte umodne tilstand. Ved modenhed kan frugten ved ved 8°C holde sig i 5-7 dage.
Ved stuetemperatur er holdbarheden for en moden frugt kun omkring 3 dage.

Ananaskirsebær

Når man ser et ananaskirsebær, kan man være i tvivl om, hvad det er. En lille lampeskærm af pergament eller en lygte af rispapir. I den skrøbelige indpakning gemmes et sødt og syrligt bær, der smager som en blanding af ananas, passionsfrugt og tomat. Hylsteret er naturens eget værk og beskytter frugten, mens den vokser. Når frugten er plukket, har hylsteret ingen betydning. Ananaskirsebær kan spises, som de er, eller bruges til frugtsalat, marmelade, frugttærte og som cocktailbær i drinks.

Sundheds faktoren:
I flere lande bruges plantens blade medicinsk. Der er dog ikke angivet nærmere, hvad de gavner. I Mexico bruges et afkog af bægerbladene (lygterne) til at kurere sukkersyge.

Opbevaring
I forhold til mange andre eksotiske frugter, har ananaskirsebær en temmelig lang holdbarhed. Ved 10-16°C kan frugten holde sig i op til 1-2 måneder efter ankomsten.

Disse forhold kan være svære at lave i almindelige hjem. Det tilrådes derfor at spise frugterne nogenlunde hurtigt efter køb. De egner sig ikke til opbevaring i køleskab og bør opbevares i tør luft.

Avocado

'Er avocado en frugt?', er der sikkert mange, der vil spørge. Ja, avocado er en frugt, men den adskiller sig væsentlig fra de fleste andre frugter. Den har det højeste fedtindhold blandt frugter og så indeholder den næsten ingen sukker.
I langt de fleste tilfælde har frugten form som en pære, men den kan også ligne en agurk eller et æble.

Det gør frugterne i butikken også, fordi de er polerede. En mat skræl er dog tegn på modenhed. De glatte sorter forbliver grønne med lyse prikker, hvorimod sorten Hass bliver næsten mørkebrun, mørkegrøn eller mørk violet
Modenhed skal dog konstanteres ved, at frugterne giver efter for et let tryk. Hårde frugter smager ganske forfærdeligt. Skrællen er læderagtig og 1-3 mm tyk.

Avocado skæres bedst over på langs i to halvdele. I midten er et stort frø (ofte med 2 kim), der kan udgøre en fjerdedel af vægten. Det er nemt at skære rundt om frøet, der som regel slipper frugtkødet let og ikke spises med.

Frugten kan nydes/serveres på utallige måder. Det er dog vigtigt at slå fast, at frugtkødet ikke bør koges eller steges, da det så får en bitter smag. Den halve frugtskål kan graves ud med en teske. Frugtkødet smager udmærket i sig selv, men kan tilsættes et hav af smagsstoffer.

Sundheds faktoren:
Frugten bruges forskellige steder medicinsk, men det er ikke nærmere angivet hvordan. I hvert fald er avocado tit på listen til folk, der er på en diæt. Det er især for folk med kredsløbssygdomme.

Frugten anbefales også til folk med fordøjelsesbesvær, da frugtkødet har en afførende virkning. Det skyldes sandsynligvis nogle svage toksiner (giftstoffer), som findes i frugtkødet.

Opbevaring
Ved 7°C kan frugter fra subtropiske områder holde sig i 2-4 uger efter ankomsten.
Frugter fra varme tropiske områder må ikke opbevares under 10°C, da de ellers får køleskader. De opbevares bedst ved 10-15°C og har en maksimal holdbarhed på 8 dage.
Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 2-7 dage.
Opbevaringen er helt afhængig af graden af modenhed. Når avocado giver efter for et let tryk, er den moden. Inden da smager den ganske forfærdeligt.

Clementin

Der findes mange, der tror, at clementin er en helt anden frugt end mandarin. Derfor har den fået sin egen omtale. Men clementin er en mandarin, der i sin tid blev lanceret som den kerneløse mandarin. Det er dog noget vås, da nogle sorter af clementin kan indeholde mere end 10 kerner. Samtidig findes der lækre kerneløse mandariner (satsuma mandariner), der slet ikke er clementiner.
Clementiner kan have forskellige former, størrelse og smag. Langt de fleste er lette at skrælle i forhold til andre citrusfrugter, men der findes dog enkelte sorter, hvor det tager lidt længere tid og skrællen virker lidt sej. Selvom clementiner er lette at pille (easy peelers), så er de som hovedregel lidt sværere at pille end de fleste sorter af mandarin.

Farven af en umoden frugt er mørkegrøn. Ved modenhed skifter frugtens farve til orangegul eller mørk orange. En frugt kan i størrelse variere fra 3 cm til 8 cm i diameteren. I oktober måned kan nogle få sorter af clementin være modne uden at skrællen helt har skiftet farve fra grøn til orange. Dette spiller dog ingen rolle for smagen. Det er især sorten Bekria, der høstes næsten grøn. Frugten indeholder ikke så meget sukker som de senere sorter.

Sundhedsfaktoren:
Frugten har et højt indhold af A-vitamin og C-vitamin (ca. 40 mg pr. 100 g) plus ca. 12 andre vitaminer i mindre omfang. Desuden et betydeligt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalium.

Opbevaring
Clementiner indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet. Hos producenten kan frugterne være opbevaret i flere uger ved 0-4°C, mens andre lagrer ved 7-8°C.
Ved 6-8°C kan frugten holde sig i op til 6 uger efter ankomsten.
Ved stuetemperatur er holdbarheden kun omkring 1 uge. Som forbruger er det dog ikke værd at satse på en længere holdbarhed end en uge, da frugterne kan have været opbevaret længe undervejs.

Carambole (stjernefrugt)

Carambolen kaldes også stjernefrugt. Som et drys fra himlen pynter den på desserten eller i en drink. Den kan også bare nydes, som den er, gerne med lidt salt. Men den kan være syrlig på grund af de mange C-vitaminer. Det bedste tidspunkt at spise frugten på, er lige når spidsen af hver kant bliver brun. De brune kanter er ikke et tegn på, at frugten er dårlig. Tværtimod. Stjernefrugten bruges som medicinsk middel mod bl.a. feber og for højt blodtryk. Den er også kendt som et godt middel mod tømmermænd.

Sundhedsfaktoren
Carambole er kendt som et godt middel mod tømmermænd. Saften bruges også som et febernedsættende middel. Kineserne i Sydøstasien bruger frugten som modgift mod et for højt blodtryk. I Malaysia bruges et afkog af bladene mod udslag på huden.

Ved 5-10°C kan frugten holde sig i ca. 3 uger. Frugter sendt med container har en holdbarhed på 7-10 dage efter ankomst,
Ved stuetemperatur er holdbarheden kort. Hvis længderibberne er brune, er frugten spiseklar og bør spises rimeligt hurtigt derefter.

Durian

Durian er den mest populære frugt i Sydøstasien. Men den vil næppe få en plads i det danske køkken, da den lugter forfærdeligt – som en blanding af terpentin og gammel ost. Malayerne siger, at den stinker som helvede - men smager som paradis. Frugtkødet er blødt og cremeagtigt og minder om sød vanillebudding. Enten kan man lide den eller også kan man ikke fordrage den. I Sydøstasien spises den, som den er, eller bruges til chips. Det siges, at de, der spiser durian, får større lyst til erotik.

Sundhedsfaktoren
Lokalt laves der et udtræk fra blade og rødder til helbredelse af febersygdomme.
Frugten siges at have en gavnlig virkning på lysten til det erotiske (og ydeevnen).
Ak ja! - forsøget er da i det mindste mere harmløst end pulveriseret næsehorn.

Opbevaring
Holdbarheden for en durian er meget kort. Hvis der er revner i skallen, bør man undgå frugten, da frugtkødet højst sandsynligt er oxyderet (iltet) og derved er blevet brunt og surt.
Efter åbning bliver segmenterne harske i løbet af 36 timer.
Den ideelle opbevaring er ved 4-6° C (maks. 8° C).
Under disse forhold kan man opbevare en durian i minimum 3 uger og i heldigste fald 7-8 uger.
Andre oplysninger siger, at man kan opbevare durian ved 15°C i op til 3 uger.
Hvis segmenter af durian lynfryses, kan de holde deres smag i 3 måneder.

Dragon fruit (Rød pitahaya)

Dragon fruit kaldes også rød pitahaya og pink pitahaya. Med sit specielle ydre, er det en frugt, der vækker nysgerrigheden hos de fleste. Om frugten så er smuk eller ser underlig ud, er op til hver især at afgøre. Men dekorativ, det er den på ethvert bord og det forstærkes ekstra, når man kan se frugtkødet indeni!
Skindet er blødt, fast og læderagtigt. Det spises ikke med, men slipper let frugtkødet.

Skæres frugten over, vil man første gang blive meget overrasket. Det røde skind har en tykkelse på 3-6 mm. Det omgiver så et kridhvidt, pink eller rødbederødt frugtkød fyldt med små sorte frø. Nogle gange er farvespillet så kraftigt, at man nærmest skulle tro, der var tale om syntetiske farver men de er altså ægte nok. Man kan næsten høre dunk fra musik og se spejlkuglen rotere på diskoteket, når man betragter disse skiver.

Frugtkødet er blødt, sprødt og meget saftigt. Alligevel smelter det på tungen, som man siger. De utallige sorte frø spises med. Man skal lige være opmærksom på, at de virker lettere afførende. Hvis man ønsker en kraftig effekt, skal man bare tygge grundigt på frøene. Indeni findes nemlig et stof der sætter gang i processen. Skal man holde en sammenkomst med mange mennesker og kun har et enkelt toilet, bør man nok overveje at begrænse antallet af frugter.

Smagen i dragon fruit er nærmest neutral. Den er svagt sød og en anelse syrlig. Dette kompenserer frugten så ved at have en fin næringsværdi og en meget høj pynteværdi.

Opbevaring
Som udgangspunkt kan pitahaya holde sig i 12 dage efter ankomst. Det gælder uanset om frugterne opbevares i køleskab eller ved stuetemperatur. Grønne frugter fra eventuelt Guatemala har en længere holdbarhed. Dækskællene skal helst have røde og/eller lysegrønne farver. Når skindet begynder at rynkes og skællene bliver brune, er frugten ved at blive overmoden.

Daddel

Det vil være yderst få mennesker herhjemme, der ikke kender en daddel. Man ser straks en lille flad æske med brune klistrede frugter for sig. Tæt derved kan der være kravlenisser, nødder og andet godt, der høre julehyggen til. For os er daddel nemlig lig med jul. Dette mønster er dog efterhånden ved at blive brudt. Mange har efterhånden set daddelpalmen under sydligere himmelstrøg, dog som regel uden daddelklaser.

Daddel er selvfølgelig også de flade, klæbrige brune frugter i en æske, som vi har kendt i mange år. De er såmænd ganske udmærkede. Men nogle gange kan man godt undre sig over, hvorfor de er blevet dyppet i glucose-sirup, så man er nødt til at vaske fingre bagefter. Det skal dog siges, at der ved de såkaldte tørrede dadler ofte vil trænge noget sukker ud af frugten under tørringen.

Fra naturens side er daddel en aflangt oval, nærmest cylinderformet frugt. Den tørrede daddel, som vi har kendt længst, er 3-5 cm lang og 1,5-2 cm i diameteren. Friske dadler, som er et nyere produkt, tilhører andre sorter af daddel og bliver indtil 10 cm lange og ca. 2,5 cm i diameteren. Overfladen er i starten jævn og glat, men bliver hurtigt rynket (nærmest som svedsker). Farven varierer alt efter sort fra gyldent gul til rødligt brun. Nogle af de friske dadler bliver endda næsten sorte. Skindet får ofte et glasklart skær over sig og virker gennemsigtigt. I stilkenden kan der eventuelt sidde en lille hætte (blomsterrest) tilbage.

Indeni kan man hos friske dadler se, at frugtkødet er næsten hvidt. Hos tørrede dadler har frugtkødet næsten fået samme farve som skindet eller en anelse lysere. I midten på langs af frugten ligger et benhårdt frø, der ikke spises med. Frøet er omgivet af et sølvskinnende hindeagtigt lag.

Friske dadler kan laves til konfekt ved at erstatte stenen med nødder, nougat, smuttede mandler eller marcipan. Derefter dyppes de i chokolade og drysses eventuelt med kokosmel.

Friske udstenede dadler kan fyldes med ost og bruges til spid på grillen (evt. rullet ind i bacon).

Sundhedsfaktoren
Daddel er et gammelkendt middel mod forkølelse. Frugtens skind fremmer fordøjelsen.

Opbevaring
Ved 0-2°C kan pakkede og tørrede frugter holde sig i ca. 1-2 uger efter ankomsten.
Friske dadler er transporteret ved en temperatur på -18°C. Disse har efter optøning en kortere holdbarhed (2-3 dage i køleskab) end tørrede frugter. Også tørrede frugter kan nedfryses, men her er holdbarheden efter optøning ligeledes kort.

Figen

Man mener, at vilde figner stammer fra Afghanistan og Vestasien. Nu dyrkes de i mange lande. Smagen er helt forskellig i friske og tørrede figner. Mens de tørrede frugter er søde, er de friske lidt syrlige. Mange synes, de smager bedst med lidt citron. Når man i gamle dage – for 5.000 år siden – skulle tørre figner, gravede man dem ned i det tørre ørkensand. Nu får fignerne lov til at tørre, mens de hænger på træerne, Eller de plukkes og tørrer i solen. Figner indeholder meget sukker, som giver energi uden at fede særlig meget.

Opbevaring
Holdbarheden for en frisk figen er ret kort. Den opbevares bedst ved 0-4°C ). Under disse forhold kan figner holde sig 1-2 uger.
I et almindeligt køkken er det svært at skabe disse forhold. Men opbevares frugterne i en plasticpose i køleskabet, kan de holde sig i nogle dage.

Tørrede figner har en længere holdbarhed, da det høje sukkerindhold konserverer. Ved 7°C og 60%RF kan fignerne holde sig i nogle måneder.

Fersken

Ferskner stammer fra Kina, hvor de har været dyrket i flere årtusinder og brugt som symbol på udødelighed. En frisk fersken kan smage som en himmerigs-mundfuld. Men hvis frugterne plukkes for tidligt, kan de være melede. De ferskner, vi møder i danske butikker i dag, stammer fra Sydeuropa og Sydamerika. Ferskner spises oftest som de er, eller bruges i frugtsalat, til likør, olie, saft og vin. Kernerne kan bruges til marcipan i stedet for mandelkerner.

Alle kender udseendet af den dunede frugt med det saftige frugtkød. Alligevel vil det nok komme bag på de fleste, at der findes omkring 3.000 forskellige sorter af fersken, der igen kan gøre det lidt svært at give en nøjagtig beskrivelse af frugtens udseende, størrelse og smag. Blandt disse sorter findes også de hårløse med glat skind, nektarinerne. Disse bliver dog omtalt som nektarin, da mange sikkert vil opfatte nektarinen som noget helt andet end fersken.

Opbevaring
Ved 0°C kan frugten holde sig i 3 uger efter høst.
Ved 2-4°C , der nogenlunde, men ikke helt svarer til en plastpose i køleskabet, kan frugten holde sig i højst en uge.
Ved stuetemperatur er holdbarheden kun et par dage.

Gul kiwi (Gold kiwifruit)

Den gule kiwi er en glædelig nyhed for alle, der elsker den almindelige grønne kiwifrugt. Hvis man ikke er særlig begejstret for den almindelige, så bør man give denne frugt en chance. Frugten synes nemlig at tiltale både folk, der elsker den grønne frugt og så dem, der har indvendinger imod den!

De fleste kender udmærket godt udseendet af en kiwi. Det er en lille afrundet cylinderformet frugt med små brunlige hår, der giver en filtet overflade. Den gule kiwi adskiller sig fra den grønne ved at have en lille 'tud' og så har den et glattere skind med færre hår. Den bliver 5-8 cm lang, hvorimod diameteren er ca. 4 cm. Frugten kan minde om en lysebrun snørrepung.

Frugtkødet er blødt og meget saftigt. På grund af et stort indhold af C-vitamin, bliver det ikke misfarvet, hvis frugten er skåret ud. Smagen er sød og syrlig med den specielle kiwiaroma. Den beskrives hos den gule kiwi som en blanding af melon, fersken og citrusfrugter. Der er cirka dobbelt så meget sukker i den gule kiwi sammenlignet med den grønne. Umodne frugter kan udmærket spises. De er en anelse mere syrlige. En moden frugt giver efter for et let tryk og mærker blødere end grøn kiwi.

Sundhedsfaktoren
Gul kiwi har visse medicinske egenskaber. For det første er indholdet af C-vitamin så højt, at man mindst skal spise 2 appelsiner for at få den samme mængde som i en gul kiwi. Dette forhindrer skørbug og forebygger forkølelse. Sammenholdt med det høje niveau af E-vitamin plus andre kemiske stoffer, findes der mange antioxidanter i kiwi. Derved styrkes kredsløbet. Kolesteroltallet daler og hjertet styrkes.
Frugten fremmer fordøjelsen både ved, at protein i maden nedbrydes bedre og ved at frugten virker svagt afførende.

Opbevaring
Efter høst kan kiwifrugten holde sig i 6 måneder, hvis de høstes lige før modenhed og temperaturen er 0°C).
Ved stuetemperatur kan let modne frugter holde sig 7-10 dage. Disse oplysninger vedrører den grønne frugt. Man mener, at den gule kiwi er mere sart og derfor generelt har en kortere holdbarhed.

Hvis man har umodne og syrlige frugter, skal man lægge dem ved æbler. De afgiver gassen etylen, der sætter gang i modningen og frugterne er modne i løbet af 24 timer.

Kvæde

I Nordeuropa er kvæden næsten glemt. Men det er egentlig synd, for det er en god frugt. Den minder om en hård pære. Kvæden dyrkes mange steder i Asien og Sydeuropa. Kvædemarmelade er populær, og det siges, at den er stamfader til alverdens marmelade. Frugtens søde, syrlige og eksotiske smag træder tydeligt frem, når frugten koges, dampes eller bages. Kvæden var populær i oldtiden og middelalderen og brugt som symbol på frugtbarhed. I 1700-tallet sagde man, at de, der spiste kvæder, fik kloge børn.

Kvæden er en besynderlig frugt med en flere tusinde års kulturhistorie bag sig. Den havde sin storhedstid i oldtiden og middelalderen, men er i øjeblikket noget ukendt på vore breddegrader. Der er dog noget, det tyder på, at frugten ikke har sunget sit sidste kvad. I efterårsmånederne er den begyndt at dukke op i specialbutikkerne.
Man skelner mellem to former af kvæde, æblekvæde og pærekvæde. Æblekvæde har selvfølgelig form som et æble. Den virker hård som marmor og har en masse hårde celler i frugtkødet (som det kendes fra flere pæresorter).
Frugtkødet er mere tørt, rødligt og hårdt end hos pærekvæden, der er den frugt, man vil kunne finde i handelen.

Sundhedsfaktoren:
Lægges frøene i vand, svulmer de op og afgiver en masse slim. Førhen blev dette slim anvendt til mange formål især af kvinder. Tidligere var solbrun hud ikke særlig ønsket blandt kvinder. Slimen blev smurt på huden for at tage den værste kulør. Uregérligt hår blev også kureret med frøslimen.
Medicinsk blev frøslimen anvendt mod sprukne læber og betændte øjne.
Koges kvæder i vin, skulle de efter sigende kunne hjælpe mod maveonder og virke opkvikkende. Det skulle endda kunne forebygge nedsunken livmoder og endetarm. Alle, der føler angst for at det skulle ske, burde prøve! Om ikke andet, så kan det måske hjælpe på humøret. Samme effekt skulle stegte kvæder med sirup have …

Kokos

Er der noget, der kan få folk til at sukke længselsfuldt, så er det billedet af en kridhvid sandstrand, sol, blå himmel, grønt eller azurblåt hav og så de svajende kokospalmer. Ligesom daddelpalmen er symbolet på oase og ørken, så er kokospalmen i folks øjne lig med det bedste fra troperne. At kokospalmen også er en plante, der kræver store mængder af regnvand endda fordelt over hele året det gider vi ikke at høre om. For i paradis er der sol og sommer året rundt.

For mange rejsende i troperne har en af de rigtige eksotiske oplevelser netop været at sidde med en kokosnød, hvori der er hakket et hul og stoppet et sugerør ned. Når man drikker den næringsrige saft, bliver den evige varme pludselig til at holde ud og samtidig kan man være sikker på at få en væske, der ikke er inficeret og sender en på utallige toiletbesøg.

Det er netop på grund af denne slags kokos, der også kaldes for en drikkekokosnød, at kokos er medtaget under eksotisk frugt. For egentlig er kokospalmens frugt, kokosnødden, ikke en spisefrugt i almindelig forstand. Hele planten spiller så stor en rolle for den lokale befolkning, at den mange steder kaldes for livets træ. Også for landenes eksportindtægter spiller kokos en uhyre væsentlig rolle, men også her er drikkekokosnødden en fosvindende lille ting sammenlignet med langt vigtigere produkter som kopra (kokosolie), kokosmel og fibrene til måtter, reb og tæpper.

Det skal slås fast med det samme, at kokosnødden ikke er en nød, men derimod en stenfrugt. Den mørkebrune kugle med den hårde, lidt trævlede skal, som vi kender, er heller ikke frugten. Det er stenen i frugten, som er omgivet af et tykt lag, skrællen.

Den hele frugt er oval eller hjerteformet med en diameter på 12-15 cm. Der findes dog store kokosnødder, der kan veje op til 2,5 kilo. Overfladen er jævn, læderagtig og vandfast (p.g.a. et voksagtigt lag). På langs af frugten kan der gå nogle svage kanter og spidsen modsat stilkenden kan have en lille knop, så frugten kan minde om et kvindebryst. Farven er normalt lysegrøn, eventuelt med lysebrune prikker, striber eller felter, men kan også være helt lysebrun. Der findes endvidere er variant af drikkekokosnødden, kaldet king coconut, med en orangegul farve. Den er som regel lidt mindre end de grønne frugter.

Selve frugtkødet er en trævlet skræl, der ligger lige under det tynde skind og absolut ikke kan spises. Det er dette fiberlag, der bruges til tov, tæpper osv. Den tykke skræl, der udgør mindst halvdelen af frugten, er hvid hos drikkekokosnødder, fordi de høstes umodne. Hos modne frugter er den brun og meget, meget trævlet. Skrællen omgiver den mere kendte sten, som mange fejlagtigt tror er frugten. Stenen består yderst af en 5-8 mm tyk skal, der er brun, trævlet og meget hård. Hos drikkekokosnød er skallen dog ikke udviklet færdig.

Sundhedsfakoren
Når nødderne begynder at spire, dannes der et svampet væv i hulrummet i midten. Der kan laves marmelade eller frugtsalat af dette væv, som siges at have medicinske egenskaber.
Kokossaften skulle også have disse egenskaber. Det skulle bl.a. lette på fordøjelsen.

Opbevaring
Der foreligger ingen oplysninger om opbevaringen af drikkekokosnødder. Holdbarheden er kort og det tilrådes at drikke saften og spise den geléagtige frøhvide hurtigst muligt.
Ved 0-2°C kan de brune kerner (kokosnødder) holde sig i ca. 1-2 måneder efter ankomsten. Nødderne skal helst opbevares luftigt.

Undgå brune kokosnødder, hvor skallen har revner eller hvor man kan se beskadigelser eller en hvid spire i de 3 øjne (spirehuller).

Kaki

Kaki er en ny frugt i danske forretninger. Den har længe været populær omkring Middelhavet, hvor den spises, når den er overmoden. Kaki serveres ofte som dessert. Den ligner en tomat, men smager som en sød abrikos. Frugtkødet er næsten flydende med gode vitaminer. Derfor er kaki en frisk og sund dessert. Kakitræet er robust, og i plantagerne bruges næsten ingen sprøjtemidler. Men de modne frugter kan let kan revne og splatte ud. Derfor bliver den behandlet meget varsomt, når den eksporteres.

Opbevaring
Er frugten mørk orange eller rød med et glasagtigt skær over skindet, bør frugten spises (nydes) hurtigst muligt.
Afhængig af modenhedsgraden kan kaki opbevares i køleskab mellem 2 og 4 uger, hvis de opbevares i en plastpose.

Ved servering bør kaki have rumtemperatur.
Ved stuetemperatur er holdbarheden maksimalt 1 uge.
Kaki egner sig ikke til nedfrysning.

Longan

Denne lille longan-frugt syner ikke af meget. Men bag den brune skal finder man en dejlig hvid, gul eller rød frugt. Frugten kan spises frisk, i frugtsalat, til is eller i en ret med fjerkræ. Longan stammer fra det sydlige Kina. Træet stiller store krav til klima og jordbund for at kunne trives. Mange insekter holder af frugten, som derfor sprøjtes. Når frugterne hænger på træerne, pakkes de desuden ind i store net. Ellers bliver de plyndret af flagermus, som kommer om natten i store flokke for at spise de aromatiske, friske frugter.

Denne lille frugt, der er på størrelse med en hasselnød, ser ikke ud af så meget. Men inde bag den brune skal gemmer der sig en fortræffelig smag. Frugten er 1,5-3 cm i diameter og næsten kuglerund. Frugten sælges ofte i et bundt, hvor stilkene er med. Støder man på disse små kugler, er det en fornuftig ting at købe en håndfuld eller to!

Longan er ikke så sød i smagen som litchi og rambutan, men til gengæld er smagen mere aromatisk. Samtidig siger eksperter, at smagen faktisk ikke forandres ved opvarmning til konserves eller i madlavningen. Andre mener dog, at frugten som konserves er en dårlig erstatning for den friske frugt. Alle er dog enige om, at frugten egner sig bedre til konservering end litchi og rambutan.

Frugten kan nydes frisk. Men den smager ekstra godt afkølet og strøet med lidt sukker. Det kan også være vanille- eller kanelsukker.
Frugten har et ganske højt indhold af mineralerne jern, kalcium og fosfor plus A-, B-vitaminer samt C-vitamin (8 mg pr. 100 g).

Sundheds faktoren:
Både frugtkød og frø anvendes medicinsk på forskellige måder. Bladene indeholder stofferne quercetin og quercitrin, som har medicinske egenskaber. I kinesiske urtebutikker forhandles både blomster og blade. I øvrigt bruges frøene også som shampoo på grund af indholdet af saponin.

Opbevaring
Efter plukning kan longan ved 2-6° C holde sig i 1-2 uger.
I køleskab kan man have frugten i en plasticpose i op til 1 uge.
Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 1-2 dage.

Litchi (Lychee)

Kineserne er vilde med litchi, og det er forståeligt. Frugten er sød og frisk, den er smuk og dufter dejligt. Men det er en dyr frugt, der kræver hårdt arbejde. I Kina har man dyrket litchi i flere tusinde år. En af de gamle kejsere var så glad for sin hofdame, Lee Chee, at han plantede et duftende litchi-træ for at behage hendes fine næse. Derfor kaldes lichi også kærlighedsfrugt. Litchi spises frisk og bruges til is, ost, ris, fjerkræ og fisk. Hvis man serverer en drink, er det en god idé at bruge litchi som pyntebær.

Denne frugt er umådelig populær i Det fjerne Østen, især blandt kineserne. Det er nemt at forstå, for den lille elegante frugt er meget velsmagende. Selvom frugten har været dyrket i et par tusind år, så er det først de senere år, at den er dukket op herhjemme.

Litchi er på størrelse med en blomme (3-4 cm). Skallen er ru og læderagtig med små knopper, der kan minde lidt om vorter. Det er en smuk lille frugt med en rød farve, der hurtigt efter plukningen bliver brunlig. Skallen kan let pilles af. Frugtkødet er geléagtigt eller glasagtigt hvidt med en krydret frisk smag, der både er sød og syrlig. Det omgiver et frø, der ikke bør spises.

Litchi fås både som frisk frugt og konserves. Den friske frugt smager fortrinligt og passer fint sammen med andre frugter, ost, ris, fisk og fjerkræ. Litchi passer godt både i frugtsalater og andre salater. Den anvendes ofte (ligesom rambutan og longan) som 'pyntebær' i drinks, cocktails og andet.

I orientalske retter bliver den ofte brugt til at opbløde den stærke smag og er derfor fortræffelig til de stærke risretter.

Sundheds faktoren:
I gamle dage brugte man i Kina kernen som smertestillende medicin. Frugten, kernen og skallerne bruges endnu i dag i traditionel medicin. Afkog af rødder, bark og blomster bruges som gurglevand.
Seks litchier dækker det daglige behov for C-vitamin (35-42 mg. pr. 100 g). Indholdet af E-vitamin, folinsyre og niacin samt værdifulde mineraler er også ganske flot.

Opbevaring
Jo rødere eller violet en litchi er, desto mere frisk er den. Den bliver dog hurtigt lys brun uden at være blevet dårlig. Derfor kaldes den i Tyskland også for kinesisk hasselnød. Hvis den er mørke- brun, skyldes det ofte køleskade.
Hvis litchi holdes ved 2-6° C kan den holde sig i 2-6 uger. I køleskab kan man have frugten i plasticpose i op til 2 uger.
Ved stuetemperatur er holdbarheden 3-4 dage.

Lime

Tropernes citron kunne denne frugt passende kaldes, da den dyrkes alle de steder, hvor det er for varmt for citronen. Først kendte vi den fra bartenderens flasker på hylden eller som en skive i en avanceret cocktail. Nu ligger frugten jævnligt i butikkerne, men den behøver ikke nødvendigvis at komme fra et tropisk land.

Der findes små 'limefrugter' med navne som calamondin, calamansi eller musk lime. Her anvendes saften nogenlunde på samme måde som mere almindelig lime. Så kan man også især i Asien støde på en grøn lime med en meget ujævn overflade, kafirlime. Her anvendes saften ikke, men derimod skræl og blade. Disse frugter er omtalt under rudefamilien.

Den lime, man finder i butikkerne, er normalt 4-5 cm i diameter. Frugtstørrelsen varierer dog fra 3 til 6 cm. Formen varierer mellem kuglerund, ægformet og pæreformet. Ved ankomsten er frugten som regel mørkegrøn og halvblank. Ved modenhed er frugten lidt lysere grøn og næsten skinnende blank. Senere kan frugten nå at få gule felter eller endda blive gul. Når frugten er gul, betegnes den som overmoden og så har den en ringe smag.

Sundhedsfaktoren
På grund af frugternes høje indhold af C-vitamin, kombineret med en rimelig lang holdbarhed, har lime i tidens løb været medbragt på sørejser som forebyggelse imod skørbug. Lime betragtes som god for det almene velbefindende og som forebyggelse imod forkølelse.

Frugt og blade bruges medicinsk på mange måder. Ofte er brugen forbundet med overtro, idet mange tror, at lime kan fordrive onde ånder.

Opbevaring
Lime indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet.
Ved 8-10°C er holdbarheden i alt 6-8 uger. Presset saft kan opbevares ganske længe i køleskab.Ved stuetemperatur er holdbarheden kort især på grund af udtørring.

Mangostan

Mangostan hører til blandt de bedste af de eksotiske frugter. Derfor kaldes den "Frugternes dronning". Smagen er som en blanding af jordbær, vindrue, abrikos, appelsin, ananas og fersken. Mangostan er en rigtig regnskovsplante, og svær at dyrke i plantager. Når træet er plantet, må man vente 15 år, før de første frugter kan høstes. Det er en dyr frugt også i Sydøstasien, hvor den stammer fra. Den søde mangostan spises frisk og bruges til desserter og kødretter - og i husapoteket mod diarré og feber.

Mangostan er en næsten kuglerund frugt på størrelse med en stor tomat eller en lille appelsin. Den er ca. 4-7 cm i diameteren. I Sydøstasien kan frugten dog blive op til 10 cm. Frugten flader en anelse ud i begge ender. I stilk-enden sidder, foruden stilken, fire buede bægerblade. Jo grønnere de er, desto friskere er frugten. Farven på skallen kan variere fra brun over rødbrun til mørk purpurfarvet. På markeder i troperne kan der være pletter på skallen. Det er en naturlig mælkesaft, der nromalt fjernes ved eksportfrugter.

Skallen er læderagtig, næsten træagtig, og indtil 9 mm tyk. Det kan lade sig gøre at trykke sig ind til frugtkødet med fingrene. Men den bedste og mest pyntelige måde er, at skære frugten over langs 'ækvator' af frugten og så trække de to låg fra hinanden. Derved kommer de snehvide eller elfenbenshvide segmenter til at ligge smukt i det ene låg. Man skal lige være opmærksom på, at der kan løbe lidt purpurfarvet saft ud af skallen, når den skæres over. Hvis det kommer på tøjet, er det næsten ikke til at få af.

Mangostan er først og fremmest en frugt, der bør nydes frisk og let afkølet. Der er endog mennesker, der mener, at det grænser sig til blasfemi at spise frugten sammen med andet, da frugtsmagen er så fuldendt i sig selv.

Det spiselige frugtkød er ligesom hos f.eks. rambutan en opsvulmet frøkappe. Forskellen ligger i, at frøet hos mangostan faktisk slet ikke er et frø i normal forstand, da det ikke er dannet ved bestøvning

Sundheds faktoren:
Skallen har en bitter saft, der indeholder ca. 10% tannin (garvesyre). Den bør absolut ikke spises. Men i Sydøstasien laves et afkog af skallen, der efter sigende virker mod diarré og sænker feber. Tanninen bruges til at garve læder.

Farven i skallen er vanskelig at fjerne, hvis den kommer på tøjet. Netop derfor bruges skallerne til naturfarvning af stof og fibre. Det giver en sort farve.

Opbevaring
Ved 4-6°C kan frugten holde sig i op til 7 uger efter ankomsten. I en plasticpose i køleskabet kan frugten holde sig i ca. 3 uger.
Ved stuetemperatur er holdbarheden kun ca. 5 dage. Opbevaring i køleskab er langt bedre.

Mango

Frugternes konge, som mango kaldes, er den næst vigtigste frugt i troperne efter banan. Derfor kan det måske undre, at man først de senere år har set frugten på hylderne herhjemme. Det skyldes dog frugtens korte holdbarhed. Først med nutidens effektive transportmetoder er det lykkedes at få denne 'superfrugt' til Europa. Af en eller anden grund, er der mange, der tager lidt afstand fra mango, første gang de smager den.
Frugten varierer meget i størrelse og udseende. Alligevel er den let at kende. Formen kan være rund (æble- mango), oval, pære- eller nyreformet. De fleste er mest nyreformede med en buet spids.
En umoden frugt er altid grøn, men en moden frugt kan også være grøn, gulgrøn, orangegul, rødgrøn, rød eller violet plus diverse kombinationer af disse farver.
Importerede frugter er som regel gule eller rødkindede. Størrelsen på disse frugter varierer mellem 5-10 cm i bredden og 10-18 cm i længden med en gennemsnitlig vægt på 300 g.

I dyrkningslandene er variationen endnu større (100 g til 2 kilo). Her kan frugterne blive 30 cm lange!

En god mango er både syrlig og sød. Umodne mangoer har et højere indhold af C-vitamin og er derfor mere syrlige. Det gælder derfor om at nyde frugten inden den bliver alt for moden. Ved modenhed forstås, at frugten giver efter for et let tryk og begynder at udsende en karakteristisk duft af mango.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (14-62 mg pr. 100 g) og B-vitaminer. Blandt samtlige frugter har mango det højeste indhold af A-vitamin. Indholdet er halvt så stort som i gulerødder, men er langt mere let tilgængeligt end i gulerødder, der har stærke cellevægge.

Desuden et højt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalcium. Frugten betragtes derfor som en vigtig del af kosten i mange tropiske lande.

Sundheds faktoren:
Et udtræk af bark, stamme, blade og umodne frugter har vist sig at have en antibiotisk effekt. Afkog af frøet samt tørrede blade og bark bruges medicinsk, hvis en sammensnerpende effekt ønskes.

Opbevaring
Ved 10-16°C kan frugten holde sig i 2-3 uger efter ankomsten.
Ved stuetemperatur er holdbarheden kun nogle få dage. Når mango giver efter for et let tryk, er den moden og bør spises hurtigst muligt.
Mango får køleskader ved temperaturer under 8°C.

Rambutan

Skal man bruge et pyntebær i en drink, er det en god idé at vælge rambutan. Det er en spændende, lidt mystisk frugt, som smager dejligt. Frugten stammer oprindelig fra Asien, men dyrkes i dag i Kina, Indien, Afrika og Latinamerika. Rambutan er en frisk frugt, sød og lidt syrlig. I Thailand vil man ofte se små plantager med rambutan. Træet plantes også i byerne, fordi det er et smukt træ, der let kan bære 200 kilo af de røde frugter. Det ser flot ud, fordi de hænger i klaser på lange stilke. Rambutan spises frisk eller bruges til is, dessert, marmelade og i madlavningen.

Rambutan er på størrelse med en stor blomme på 4-6 cm. Den er meget let at kende på grund af de krusede gul-grønne hår på den røde skal. Hårene er bløde og stikker ikke.

Bag det lidt mystiske udseende gemmer der sig en dejlig frugt, der ligner litchi, men er mere saftfyldt.

Sundheds faktoren:
Frugtkødet siges at være sammensnerpende og virker gavnlig for fordøjelsen samtidig med at det fordriver orm i tarmsystemet.
Et udtræk af rødderne bruges til at nedsætte feber. Barken indeholder sammensnerpende stoffer, der bruges imod sygdomme i tungen … Frøet har et barklignende væv, der kan hænge fast i frugtkødet. Det indeholder ligesom andre plantedele et giftigt stof, saponin. Det har forårsaget dødsfald ved indtagelse af for store mængder. Alligevel tørres det på Java (Indonesien) og bruges som medicin.

Opbevaring
Rambutan angribes let af råd og skimmelsvampe. Undgå derfor at købe frugter, der er brune eller sorte.
Ved 10° C (og 90-95% RF) kan rambutan holdes frisk i 1-2 uger.
I et svaleskab kan den opbevares i 3-5 dage.
Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 2-3 dage.

Pomelo (Pompelmus)

Pomelo er så absolut den største af alle citrusfrugter. Den kan i sjældne tilfælde blive op til 60 cm i diameteren og veje omkring 10 kilo! De fleste frugter vejer dog 'kun' mellem 500 og 1.500 g, men pomelo, selv i denne størrelse, må alligevel regnes blandt de største frugter i verden sammen med jackfrugt, vandmelon og papaya.

Pomelo er en pæreformet eller næsten rund frugt med en diameter på 10-25 cm. Farven er blegt grøn, broncegul eller lysegul som en hvid grapefrugt. En grøn frugt er ligeså moden som en gul frugt. Farven er ofte bestemt af de klimatiske forhold, som frugten har vokset under. Først på sæsonen er modne frugter ofte grønne, mens de sidst på sæsonen bliver gule.

Smagen af pomelo er både syrlig, sød og en anelse bitter. Smagen forandres alt efter, hvilke klimatiske forhold, frugten er dyrket under. I den store verden varierer smagen fra næsten smagsløs til kraftigt syrlig. Frugter fra Sydøstasien er generelt de mest syrlige og søde. Frugter fra tropisk Amerika er mere bitre. Derfor er der kommet en tradition med at drysse dem med sukker eller konservere dem til marmelade. Israelske pomelo er nok de mest neutrale i smagen.

Frugten har et højt indhold af C-vitamin (44 mg pr. 100 g) samt et højt indhold af A-vitamin end de andre citrusfrugter. Foruden B-vitaminerne B1, B2 og niacin er der også et betydeligt indhold af mineralerne jern og kalcium.

Mens appelsin indeholder et sødestof (glucosid) kaldet hesperidin, så er det i pomelo delvist erstattet med et bittert, men sundt glucosid kaldet naringin.

Sundheds faktoren:
Hvis man bruger frø til formeringen af pomelo, kan man let risikere at få planter med dårlige frugter. Det spiller dog ikke så stor en rolle i Asien, hvor frugter, blomster, frø og blade bliver brugt i folkemedicinen. Plantedelene bruges bl.a. imod fordøjelsesbesvær, feber og hoste.

Opbevaring
Pomelo indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet. Nogle foretrækker dog en pomelo, der er lagret et stykke tid (især asiatiske). Det skyldes, at syrligheden er det første, der nedbrydes.

Generelt set har pomelo en lang holdbarhed. Den opfattes og behandles ofte som en grapefrugt. I troperne lagrer man dog pomelo i op til 1-2 måneder uden nedkøling.

Sweetie (Oroblanco)

Sweetie er en af de talrige frugter indenfor citrusfrugterne, der hverken er fugl eller fisk. Udenpå ligner den en grapefrugt, men indeni er den noget anderledes. Da den efterhånden er ret almindelig i handelen herhjemme, har den fået sin egen omtale. Samtidig er den repræsentant for frugterne New Zealand grapefruit, Tahitian og Melogold, som man måske en dag støder på herhjemme eller møder ude i den store verden.

Sweetie er som grapefrugt er en næsten rund frugt med en diameter på 8-15 cm. Sweetie er som regel mere fladtrykt end en grapefrugt. Farven er det meste af sæsonen svagt grønlig. Om foråret kan der komme frugter med en mere gul farve.

Opbevaring
Sweetie indeholder ikke stivelse i frugtkødet og kan derfor ikke eftermodne. Det betyder, at frugten er allermest frisk (moden) på det tidspunkt, hvor den bliver høstet. Sweetie betragtes og behandles som en grapefrugt.
Ved stuetemperatur er holdbarheden kun 1-2 uger.
New Zealand Grapefruit kan opbevares op til 2 måneder.

Sharon

Sharon er ny stjerne på den eksotiske frugthimmel. Sød, sund og fuld af energi – uden at fede. Frugten dyrkes især i Israel, hvor den er fremavlet. Når den plukkes, indeholder den garvestoffer, som snerper i munden. Det problem kan man løse ved enten af lægge den i vand i 24 timer, eller anbringe den i et iskoldt kølerum. Derefter smager den af abrikos med et stænk vanille. Sharonfrugter kan spises friske, men de egner sig også fortrinligt i frugtsalat og dessert.

Smagen er, som kaki, sød og lidt abrikos-agtig med et stænk af vanille. Samtidig kan den også være lidt syrlig.

Sundheds faktoren:
Sharon har ligesom andre kakifrugter et højt indhold af karotin, der er en forløber for A-vitamin (karotin omdannes i maven til A-vitamin). Vitaminet siges at have en gavnlig virkning på tømmermænd. 100g sharon dækker det daglige behov for A-vitamin. Indholdet af C-vitamin er også pænt. Sharon og andre kakifrugter er rig på mineralet kalium. Det er samtidig en energirig frugt, der ikke feder.

Opbevaring
Er der et glasagtigt skær over skindet, bør frugten spises (nydes) hurtigst muligt.
Sharon kan opbevares i køleskab mellem 2 og 4 uger, hvis de opbevares i en plastpose.
Ved servering bør frugten have rumtemperatur.
Ved stuetemperatur er holdbarheden maksimalt 1 uge.
Sharon egner sig ikke til nedfrysning, men kan holde sig i et par måneder ved 0°C.