Tilbage til Kogebog - Diabetes Opskrifter - Tilbage til FORSIDEN
Brunchpandekager med havre |
|
Ingredienser |
2½ dl finvalsede havregryn (ca. 75 g)
2½ dl mælk med højst 0,7 % fedt, gerne kærnemælk
1 dl hvedemel (ca. 60 g)
2 æg
1 spsk. sukker
½ tsk. natron
½ tsk. stødt kardemomme
1 knsp. salt
2 spsk. flydende fedtstof
Fremgangsmåde |
Sæt havregrynene i blød i mælken i ca. 15 min. Pisk mel, æg, sukker, natron,
kardemomme og salt i.
Tilsæt fedtstoffet, og pisk dejen helt glat.
Fordel knap ½ dl dej på en stegepande og steg i 2-3 min.
Vend pandekagen og steg færdig på den anden side.
Hvis stegepanden har teflonbelægning, behøves ikke ekstra fedtstof.
Bag i alt 14 små pandekager.
Servering
Server brunchpandekager med havre til brunch eller til et mellemmåltid.
Alternativ
Brunchpandekager med blåbær 100 g blåbær, gerne frosne, vendes i dejen, inden
pandekagerne bages.
1 dl mælk kan erstattes af 1 dl lys pilsner.
Tip: En god sautérpande eller stegegryde kan bruges, hvis man ikke har en wok.
|